Konfirmationsbuffet

Konfirmationen er en særlig dag for konfirmand og familie. Vi kan sørge for maden, så I blot skal nyde dagen sammen. Vi har også sørget for et par råd hvis I ønsker at lave maden selv. 

Konfirmationen er en særlig dag og maden skal være i top

Se vores bud på en lækker konfirmationsbuffet, som bliver leveret til din dør. 

Konfirmation

Konfirmationsbuffet

Pris fra 289,00 pr. kuvert

Læs mere

Find inspiration til konfirmationsmenu og borddækning

Skal du snart holde konfirmation? Så har du sikkert brug for inspiration og gode ideer til den lækre mad, som konfirmanden og gæsterne skal nyde til festen. Måske har du også brug for inspiration til borddækningen?

Du skal træffe rigtig mange valg op til konfirmationsfesten. Skal du bestille konfirmationsmad ud af huset? Lave maden selv?  Skal det være en menu eller buffet? Læs videre og få en masse gode ideer til konfirmationsmaden, en hjemmelavet konfirmationsmenu og den flotte borddækning

Overvej at bestille mad til konfirmation udefra

En konfirmation er den første store fest, og det er værd at gøre noget ekstra ud af mad og borddækning. Hos Jespers Torvekøkken ved vi, hvor vigtig dagen er, og hvor vigtigt det er at få den helt rigtige konfirmationsmad på bordet. Vi har derfor sammensat et skønt udvalg af mad til konfirmation med noget for alle smagsløg. Maden er lavet fra bunden ud fra vores filosofi om at lave ærlig og herlig mad på en enkel måde. Ærlig, fordi det er årstidens friske og lokale råvarer. Herlig, fordi maden er kreativ og inspireret af tidens trends med noget for enhver smag. Enkel, fordi vi ikke er prætentiøse eller snobbede i vores madlavning.

Når du bestiller mad til konfirmation fra Jespers Torvekøkken, kommer vi med alle retterne anrettet på hvide fade. Alt, du skal gøre, er at servere maden.  Alt skal være så nemt som muligt for dig og dem, der serverer. Det har vi tænkt på. Så du ikke skal bekymre dig, men blot nyde festen og de herlige mennesker. 

Til dig der vil lave mad til konfirmationen selv

Hvis du gerne selv vil stå for maden, så vil vi gerne hjælpe dig godt på vej med nogle gode forslag til en lækker konfirmationsmenu. Først og fremmest er det en god idé at sørge for, at menuen rummer noget for enhver smag. Hvis du kender dine gæster godt, ved du nok, om alle er til fisk til forret, eller om du skal sørge for, at der også er noget andet. I så fald kan du f.eks. lave tre forskellige små retter som en samlet forret med en lille fiskeret (f.eks. laks som de fleste kan lide) og to andre retter. De to andre retter kunne f.eks. være lufttørret skinke, f.eks. Serano med en trøffelcreme og nogle krydderurter, samt oksekød såsom carpaccio med rucola og parmesan.

Valg af hovedret til en konfirmationsmenu

Mørt oksekød er sædvanligvis det største hit som hovedret blandt både børn og voksne. Der er mange forskellige udskæringer, og alt efter dit budget og ambitionsniveau kan du lave lige den konfirmationsmenu, du ønsker. Traditionelle udskæringer såsom mørbrad og filet går du aldrig fejl af, og  du har mange muligheder for enten at lave en steg, tournedos eller en indbagt ret som Beef Wellington. Hvis du vælger nogle af disse retter i en ordentlig kvalitet hos din lokale slagter, får du helt sikkert lækkert kød til jeres konfirmationsmenu.

Kartofler er klassisk tilbehør

Mange forbinder kartofler som det oplagte tilbehør til en god steg eller bøf, og her er et utal af muligheder. Men til sådan en særlig anledning som konfirmationen, må tilbehøret godt være lidt mere specielt. Pommes anna er super lækkert, passer godt til en steg og er ikke svært at lave. Du kan også lave kartoffelsouffléer, som er lidt mere elegant end de gængse kogte eller stegte kartofler. Begge typer af kartofler kan du lave i forvejen og fryse ned, så du ikke står med det hele i dagene op til festen.

Husk den gode salat til jeres konfirmationsmenu

Salater er vigtige for et godt og afbalanceret måltid, og så giver de en masse flotte farver til tallerkenen. Vi anbefaler, at du laver mindst to forskellige. En klassisk, grøn salat kombineret med en olie-eddike dressing, urtedressing eller andet er altid en god idé. Det kan de fleste lide. Der er også altid et stort aftag af en tomat- og mozzarellasalat. Det bliver mere og mere almindeligt med fyldige salater med gode kerner, chiafrø eller andet, og her er grillede grøntsager såsom peberfrugt, tomat og squash godt at vende kernerne med. Du kan evt. vende det hele med en pesto eller toppe med nogle gode krydderurter.

En dessert alle kan lide

Når vi snakker om mad til konfirmationen, kan vi naturligvis ikke komme uden om desserten, og her finder vi også nogle særligt populære slags. Vi har gennem vores mere end 25 år serveret utroligt mange Gateau Marcel, og denne kage har fået et comeback efter bl.a. at have været med i Den Store Bagedyst. Sammen med en kugle vaniljeis og nogle friske bær har du en klassisk dessert til din konfirmationsmenu, som alle kan lide. Det er også blevet meget populært at servere forskellige små kager og iskager i en konfirmationsmenu, og det kan  vi kun anbefale, hvis du har tid og  overskud. Her kan du også bruge Gateau Marcel kagen fra før i små firkanter med et bær på toppen. Du kan lave små nøddekurve med frisk frugt eller sorbet, og små sponge cakes med råsyltet frisk ananas evt. med en lille smule chili.

Glem ikke natmaden i din konfirmationsmenu

Natmaden er vigtig i en konfirmationsmenu, og da det sjældent er den store sult, der melder sig her, har du mange muligheder for at være kreativ. Mad til konfirmationen må godt tiltale de mindste, og vi foreslår, at du f.eks. laver sliders (små burgere) med forskellige slags fyld. Du kan lave en klassisk lille cheeseburger med bøf, tomat, salat, ketchup og burgerdressing, og du kan lave en mexicansk variation med jalapenos, guacamole og salsa ovenpå bøffen samt en amerikansk inspireret burger med pulled pork og cole slaw.

Borddækning til en konfirmation er vigtig

Borddækningen er næsten ligeså vigtig som mad til konfirmationen, fordi din borddækning er med til at skabe den helt rette stemning og præsentere maden på den bedste facon. Valg af borddækning er selvsagt en smagssag, og der findes mange forskellige måder at pynte på. Du kan vælge at bruge et tema i din borddækning, som er vigtigt for konfirmanden. Har du en hestepige, kan der f.eks. være små heste som bordkort, blomsterarrangementer, der ligner fodbolde til den fodboldglade dreng osv. Denne type borddækning kan sagtens kombineres med en moderne såvel som klassisk stil. Du kan gå med en klassisk eller rustik borddækning, eller en skøn kombination af de to. Det er meget moderne og giver en rigtig hyggelig og festlig stemning at blande den højtidelige og fine borddækning med det mere rustikke. Du kan f.eks. blande dine fine, hvide tallerkner med rustikt stentøj samt nogle smukke krystalglas. Du kan også vælge at servere noget af konfirmationsmaden på gamle serveringsfade eller rustikke skærebrætter for at tilføre noget stemning til konfirmationsfesten.

Vi håber, du er blevet inspireret til både konfirmationsmad og borddækning. Skal du selv stå for konfirmationsmenuen, ønsker vi dig rigtig god fornøjelse, og er du blevet nysgerrig efter at bestille en konfirmationsmenu ud af huset, så kan du kontakte os for at høre mere på telefon 7022 8212 eller mail torvekoekken@torvekoekken.dk. 

 

Accepter cookies fra torvekoekken.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, når du besøger os.
Du kan altid slette dem igen.