Jespers Torvekøkken er B Corp.
B’et står for Benefit.

Det betyder, at som kok hos os arbejder du under ordentlige forhold og trygge ansættelsesvilkår. Derfor får du som ansat i Jespers Torvekøkken:

  • Overenskomst 
  • Pensionsordning 
  • Sundhedsforsikring 
  • Fritvalgskonto 
  • Mulighed for tandforsikring
  • Minimum 5 uddannelsesdage om året 
  • Mulighed for at tage svendebrev, hvis du er ufaglært 

At være en B Corp handler nemlig om at tage ansvar. Og det kan mærkes, når du er en del af holdet.

Jobmuligheder i Jespers Torvekøkken

Vi søger nye kolleger, der vil være en del af Jespers Torvekøkken. Måske har vi jobbet til dig!

På vores arbejdsplads tilbyder vi gode kollegaer og et behageligt arbejdsmiljø med frihed under ansvar. Om det er i et af vores fire frokostkøkkener, en af vores mange kantiner, i vores selskabsafdeling eller vores administration i Søborg eller Aarhus.

I dag er vi mere end 600 kolleger, der alle på hver deres måde bidrager til at mere end 35.000 gæster får god og frisk mad lavet fra bunden af ordentlige råvarer på tværs af hele landet.

Så der er nok at tage fat på, og mange forskellige muligheder for vores nye kolleger.

Søg job hos Jespers Torvekøkken

Se hvilke jobmuligheder, som vi har netop nu eller send en uopfordret ansøgning.

En rummelig arbejdsplads

En god madoplevelse begynder længe før maden rammer tallerkenen. Den starter med råvarerne. Med sæson, smag og kvalitet. Med respekt for det, der ligger foran os – og det, det kan blive til.

Men maden er kun én del af oplevelsen.

Lige så vigtigt er det rum, den bliver serveret i. Stemningen. Servicen. Menneskerne bag. God service handler for os ikke kun om standarder og processer, men om menneskelighed.

Derfor er vi en arbejdsplads baseret på rummelighed og med plads til forskellighed, og hvor vi hver dag udvikler os og sammen sætter dagsordenen for madoplevelser. Sådan skaber vi måltider, der smager, mætter og inspirerer til grønnere valg – med omtanke for både mennesker og planeten.

Høj kokkefaglighed og udvikling

Vi sætter niveauet og sikrer høj kvalitet på tværs af kantiner, frokosthuse og venues. Og så har vi stor tillid til vores kokkes faglighed. Vi vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt, så vores kokke løbende udvikler deres håndværk.

Derfor vil en ret aldrig være helt ens fra sted til sted, fra dag til dag – og det er netop pointen. Mad fra Jespers Torvekøkken er nemlig ordentlig mad lavet fra bunden. Af professionelle kokke, der sætter deres personlige præg på de råvarer, de arbejder med og den ret, de smager til. Det kan smages!

Når vi siger, at mad er magisk, mener vi, at mad har evnen til at skabe forbindelser. Mellem kolleger. Mellem medarbejdere og deres arbejdsplads. Og mellem os, der laver maden, og dem, der spiser den.

Grøntsager fra lokale producenter til sæsonens frokostmenu

 

 

MAD MED OMTANKE
FOR VORES ALLES FREMTID

Hos os begynder det gode måltid længe før, gryden bliver varm. Med en B Corp-certificering i ryggen har vi forpligtet os til at tage ansvar for miljøet, samfundet og menneskene omkring os. Og til at gøre det bedre, år for år.