Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 22 82 12

Kontaktoplysninger
Buffeter
/54-frokostordning
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Find inspiration til konfirmationsmenu og borddækning

Skal du snart holde konfirmation? Og har du brug for inspiration og gode ideer til, hvad der skal serveres af lækker mad, samt hvilken type borddækning du skal gå efter? Der er mange ting, der skal tages stilling til som f.eks., om du skal bestille konfirmationsmad ud af huset, lave det selv, og hvorvidt det skal være en menu eller buffet. Læs med her på siden og få en masse gode ideer til valg af mad til konfirmation, en hjemmelavet konfirmationsmenu og smart borddækning.

Overvej at bestille mad til konfirmation udefra

En konfirmation er den første store fest, og det er da værd at gøre noget ekstra ud af mad og borddækning. Hos Jespers Torvekøkken ved vi, hvor vigtig en dag det er, og derfor er det også meget vigtigt, at den valgte konfirmationsmenu er helt i top. Vi har derfor sammensat et skønt udvalg af mad til konfirmation med noget for alle aldre. Maden er lavet fra bunden ud fra vores filosofi om, at lave ærlig og herlig mad på en enkel måde. Ærlig, fordi det er årstidens friske og lokale råvarer. Herlig, fordi maden er kreativ og inspireret af tidens trends med noget for enhver smag. Enkel, fordi vi ikke er prætentiøse eller snobbede i vores madlavning.

Det kan være svært at beslutte sig for, hvilken mad der skal serveres til konfirmationsfesten. Skal det være en tallerkenserveret konfirmationsmenu eller en buffet? Det afhænger alt sammen af, hvilken fest du vil have. Hvis der er flest voksne og større børn, og du gerne vil skabe en mere højtidelig stemning, anbefaler vi, at du vælger en konfirmationsmenu. Ønsker du derimod en afslappet stemning, anbefaler vi, at du vælger en konfirmationsbuffet.

Når du bestiller mad til konfirmation fra Jespers Torvekøkken, kommer alle retterne anrettet på hvide fade, så alt du skal gøre er at servere det. Ved både vores konfirmationsmenu og buffet har vi taget højde for, at det skal være så nemt som muligt for dig eller dit serveringspersonale, så du ikke skal bekymre dig om noget som helst, men blot nyde din fest. Du kan se hele vores spændende udvalg af mad til konfirmation lige her.

Til dig der vil lave mad til konfirmationen selv

Hvis du gerne selv vil stå for maden, så vil vi gerne hjælpe dig godt på vej med nogle gode forslag til en lækker konfirmationsmenu til 2017. Først og fremmest er det en god idé, at sørge for, at der er noget for enhver smag. Hvis du kender dine gæster godt, ved du nok om alle er til fisk til forret eller om du skal sørge for, at der også er noget andet. I så fald kan du f.eks. lave tre forskellige små retter som en samlet forret med en lille fiskeret (f.eks. laks som de fleste kan lide) og to andre ting. De to andre retter kunne være lufttørret skinke, f.eks. serrano med en trøffelcreme og nogle krydderurter, samt oksekød såsom carpaccio med rucola og parmesan.

Valg af hovedret til en konfirmationsmenu

Til hovedretten er og bliver noget lækkert og mørt oksekød det største hit. Der er mange forskellige udskæringer, og alt efter dit budget og ambitionsniveau kan du lave lige den konfirmationsmenu du ønsker. Traditionelle udskæringer såsom mørbrad og filet går man aldrig fejl af, og der er mange muligheder for enten at lave en steg, tournedos eller en indbagt ret som Beef Wellington. Hvis du vælger nogle af disse i en ordentlig kvalitet hos din lokale slagter, får du helt sikkert lækkert kød til jeres konfirmationsmenu.

Der er dog også billigere alternativer som f.eks. en lækker culottesteg eller Bavette, der er en nyere og billigere udskæring som er super mør, og tilpas marmoreret til at være fuld af smag. Den har vi tidligere brugt især til stege i vores grillbuffet og også i vores nytårsmenuer ,og det har altid været meget populært. I forhold til tilbehør i en konfirmationsmenu ville det være en skam ikke at bruge al den gode sky, der kommer fra kødet, når du steger det til en lækker sauce. Det kan f.eks. være en rødvinssauce eller en kraftig glace.

Kartofler er klassisk tilbehør

Mange forbinder kartofler som det oplagte tilbehør til en god steg eller bøf, og her er et utal af muligheder. Men når det nu er mad til konfirmation, må det godt være lidt mere specielt. Pommes anna er super lækkert, passer godt til en steg og er ikke svært at lave. Du kan også lave kartoffelsouffléer, som er lidt mere elegant end de gængse kogte eller stegte kartofler. Begge typer af kartofler kan laves i forvejen og fryses ned, så du ikke skal stå med det hele i dagene op til festen.

Husk den gode salat til jeres konfirmationsmenu

Salater er vigtige for et godt og afbalanceret måltid, og så giver de en masse flotte farver til en tallerken. Vi anbefaler, at du laver mindst to forskellige. Det er altid en god idé med en klassisk, grøn salat kombineret med en olie-eddike dressing, urtedressing eller andet. Det kan de fleste lide. Der er også altid et stort aftag i en tomat- og mozzarellasalat. Det bliver mere og mere almindeligt med mere fyldige salater med nogle gode kerner, chiafrø eller andet, og her er grillede grøntsager såsom peberfrugt, tomat og squash godt at vende kernerne med. Du kan evt. vende det hele med en pesto eller tapenade og toppe med nogle gode krydderurter.

En dessert alle kan lide

Når vi snakker om mad til konfirmation, kan vi naturligvis ikke komme uden om desserten, og her er der nogle retter som altid er populære. Vi har, gennem vores snart 25 år, serveret utroligt mange Gateau Marcel, og denne kage har, efter bl.a. at have været med i Den store bagedyst, fået et comeback. Sammen med en kugle vaniljeis og nogle friske bær har du en klassisk dessert til din konfirmationsmenu, som alle kan lide. Det er også blevet meget populært at servere forskellige små kager og iskager i en konfirmationsmenu, og vi kan kun anbefale at gøre dette, hvis du har overskud til det. Her kan du også bruge Gateau Marcel kagen fra før i små firkanter med et bær på toppen. Du kan lave små nøddekurve med frisk frugt eller sorbet, og små sponge cakes med råsyltet frisk ananas evt. med en lille smule chili.

Glem ikke natmaden i din konfirmationsmenu

Natmaden er vigtig i en konfirmationsmenu, og da det sjældent er den store sult, der melder sig her, er der mange muligheder for at være kreativ. Mad til konfirmation må godt være orienteret mod de mindste, og vi foreslår, at du f.eks. laver sliders (små burgere) med forskellige slags fyld. Du kan lave en klassisk lille cheeseburger med bøf, tomat, salat, ketchup og burgerdressing, og du kan lave en mexicansk variation med jalapeños, guacamole og salsa ovenpå bøffen samt en amerikansk inspireret burger med pulled pork og coleslaw.

Borddækning til en konfirmation er vigtig

Borddækning er næsten ligeså vigtig som mad til konfirmation, da din borddækning er med til at skabe den helt rette stemning, og ikke mindst for at maden præsenteres på den bedste måde. Valg af borddækning er selvsagt en smagssag, og der findes mange forskellige måder at pynte på. Du kan vælge at bruge et tema i din borddækning som er vigtigt for konfirmanden. Har du en hestepige, kan der f.eks. være små heste som bordkort, blomsterarrangementer der ligner fodbolde til den fodboldglade dreng osv. Denne type borddækning kan sagtens kombineres med en moderne såvel som klassisk stil. Du kan gå med en klassisk eller rustik borddækning, eller en skøn kombination af de to. Det er meget moderne, og giver en rigtig hyggelig og festlig stemning at blande den højtidelige og fine borddækning med det mere rustikke. Du kan f.eks. blande dine fine, hvide tallerkner med rustikt stentøj samt nogle smukke krystalglas. Du kan også vælge, at servere noget af konfirmationsmaden på gamle serveringsfade eller rustikke skærebrætter for at tilføre noget stemning til konfirmationsfesten.

Få hjælp til at skabe en succesfuld fest

Det kan virke uoverskueligt at skulle stå for alt selv til en konfirmation, og her kan du få hjælp fra os hos Jespers Torvekøkken. Hvis du mangler et sted at holde din konfirmation, kan vi hjælpe dig med forskellige lokaler i hjertet af København og omegn. Vi kan ligeledes hjælpe dig med leje af telt, borde, stole osv. Vi kan ligeledes være behjælpelige med mad til konfirmation, i form af kokke og serveringspersonale. Alt du skal gøre er at ringe på 7022 8212 eller kontakte os på mail her, så skal vi nok hjælpe dig med at få skabt den perfekte konfirmationsfest.

Vi håber du er blevet inspireret til både konfirmationsmad og borddækning. Skal du selv stå for den valgte konfirmationsmenu ønsker vi dig rigtig god fornøjelse, og er du blevet nysgerrig omkring det at bestille en konfirmationsmenu ud af huset, så kan du kontakte os for at høre mere.

Vi håber du er blevet inspireret og klar til at gå igang! Rigtig god fornøjelse med konfirmationsmaden!