At deltage er at tage ansvar
I Jespers Torvekøkken er der et stort fokus på at tage ansvar for udviklingen i forhold til madspildsproblematikken, og med dette som et af de helt centrale emner på Madens Folkemøde, var det derfor kun naturligt at sende Michelle Rahbek afsted med både holdninger og massiv viden under armen.
”Madens Folkemøde er et af de steder, hvor mad og måltider diskuteres af madbranchens aktører. Det er i min optik supervigtigt, at mødes og dele viden i forhold til de udfordringer vi i branchen møder i hverdagen. Dernæst er det centralt at få debatteret udfordringerne og skabt fælles løsninger. Desuden er Madens Folkemøde i højere og højere grad en begivenhed, hvor det kan være muligt at få råbt politikere og andre indflydelsesrige aktører op,” forklarer bæredygtigheds- og udviklingskonsulenten fra Jespers Torvekøkken.
Hvad præger madspildsdebatten lige nu
Men hvor er debatten om Madspild så lige nu? Hvilke tendenser og større samtaleemner præger debatten om madspild?
”Jeg oplever, at folk nu i højere grad har taget arbejdstøjet på, og forsøger at være mere konkrete og løsningsorienterede – og det er superfedt! Vi er nået til et sted, hvor folk har forstået, at det ikke er nok at sige eller påberåbe sig, at man arbejder med madspild. Jeg oplever også, at der nu er lidt mere selverkendelse – Vi laver jo alle madspild. Der er i højere og højere grad en forståelse af, at det hverken er nok bare at have To Good To Go løsning eller at friterer sine skræller”.
Rører politikkerne lidt på sig?
Adækvat lovgivning og retningslinjer på området er naturligvis en nødvendig forudsætning for at virksomhederne i branchen – herunder Jespers Torvekøkken – får mulighed for at søsætte nogle af de tiltag, som der under og efter de vigtige debatter, bliver tænkt frem. Et af de konkrete områder, hvor der lige nu er strukturelle forhindringer, er i forhold til beskatning af medarbejdere i forbindelse med frokostordninger på arbejdspladserne.
Ikke meget fornuft i nuværende regler
Specifikt påbyder lovgivningen, som eksempel og som den ser ud nu, at arbejdspladser ikke har mulighed for at tilpasse antal reelt spisende medarbejdere i deres frokostordning dag for dag. Virksomheder som tilbyder medarbejdere frokostordninger skal derimod opgive et fast og statisk antal spisende medarbejdere – og der kan altså ikke fra virksomhedernes side tages højde for, at et antal medarbejdere arbejder hjemme eller af anden årsag ikke er til stede.
Vælger en given virksomhed alligevel at tilpasse mængden af mad til det reelle antal spisende medarbejdere, og derved modvirke madspild, anses frokostordningen som en luksusgode tilpasset den enkelte, som medarbejderne så skal beskattes af.
Konkret bevirker de nuværende regler, at den enkelte medarbejder – altså i virksomhedens forsøg på at minimere madspild – vil blive beskattet af den merværdi frokostordningsmåltidet har i sammenligning med et tilsvarende måltid på en restaurant. Det er der mildest talt ikke meget fornuft i.
”Det er jo kun politikkerne, der ved, hvilken lovgivninger og hvilke forbedrede retningslinjer, der måske er på vej. Men vi kæmper, og jeg har for nyligt deltaget i Fødevareministeriets Task Force for bekæmpelse af madspild, hvor vi gjorde opmærksom på, at der mangler bedre regler og lovgivning. I går torsdag var jeg og vores Salgschef, Allan Olesen, til møde med Fødevareministeriet og Skattestyrelsen, hvor vi igen forsøgte at påpege problemerne med de manglende muligheder for virksomhederne i forhold til at tilpasse antal spisende medarbejdere i deres frokostordninger. Så vi kæmper det bedste vi kan – og vi bliver ved.” slutter Torvekøkkenets passionerede bæredygtigheds- og udviklingskonsulent, Michelle Rahbek.
