Partnerskab med Wihlborgs A/S
Det svenske ejendomsselskab er ligeledes en markant spiller på det danske marked, og består i skrivende stund af 60 erhvervsejendomme beliggende i Storkøbenhavn. Denne portefølje af ejendomme har Wihlborgs erhvervet sig inden for det seneste årti. Wihlborgs’ overordnede forretningsidé er at skabe lokationer, hvor mennesker og virksomheder kan udvikle sig.
”Vi er utrolig glade for at dele, at vi har indgået et både spændende og perspektivfuldt samarbejde med Wihlborgs A/S. Vores fælles værdier om ordentlighed og ambitiøse arbejde med bæredygtighed er blevet fundamentet for et stærkt partnerskab. Vi er således meget stolte og går ydmygt ind i samarbejdet, hvor vi fremover skal levere gode madoplevelser i mange af Wihlborgs ejendomme,” Administrerende direktør i Jespers Torvekøkken, Ronny Saul.
Nedenfor ses Wihlborgs offentliggørelse af partnerskabet af dags dato – 18. marts 2023.
----------------------
WIHLBORGS OVERDRAGER KANTINEDRIFTEN
Fra den 1. marts 2023 overdrager Wihlborgs driften af alle kantiner til Jespers Torvekøkken.
Vi er utroligt spændte på det nye samarbejde, hvor Wihlborgs virksomhedsoverdrager alle kantiner til Jespers Torvekøkken, som er en topmoderne og ambitiøs leverandør af frokostordninger.
Valget af Jespers Torvekøkken som samarbejdspartner, går i rød tråd med vores ønske om at skabe ”den gode oplevelse” for vores lejere. Samtidig er Jespers Torvekøkken utroligt langt fremme i forhold til bæredygtighed, og de har nogle utroligt ambitiøse mål om at reducere deres klimaaftryk i madproduktionen.
Wihlborgs adm. direktør Søren Holm fortæller følgende om samarbejdet med Jespers Torvekøkken:
”Vi er glade for den aftale, vi har indgået med Jespers Torvekøkken. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde en attraktiv frokostløsning til vores lejere, og med denne aftale sætter vi ekstra fokus på kantineoplevelsen. Jeg er helt overbevist om, at både vores køkkenpersonale og kantiner lander i trygge og kompetente hænder hos Jespers Torvekøkken. Vi vil gøre alt for at sikre vores lejere en god overgang – og naturligvis også de berørte kollegaer”.