Nyt kantinepartnerskab: Medarbejderbistro i Schous nye hovedkvarter i Kolding

I Kolding er et nyt kapitel netop begyndt. Schou slog 1. maj dørene op til ikke bare imponerende rammer det nye House of Vision, men også Schou Bistro – en ny og indbydende kantine drevet af Jespers Torvekøkken.

Pressemeddelelse

House of Vision danner rammen om Schous nye hovedkontor og logistikcenter, hvor mere end 400 medarbejdere nu er samlet i et moderne og inspirerende arbejdsmiljø. Midt i disse flotte omgivelser står Jespers Torvekøkken nu klar til at skabe gode madoplevelser i Schou Bistro.

Bistroen vil udgøre det daglige samlingspunkt for medarbejdere og gæster i huset og er bygget op omkring et køkken, der tager afsæt i gode danske råvarer i sæson, de nordiske smage, innovative kreationer og kendte klassikere. Alt sammen lavet fra bunden med mindst 30% økologiske råvarer.

Parterne har desuden en fælles ambition om løbende at udvikle Schou Bistro gennem ansvarlige valg, gode smagsoplevelser og fokus på fleksibilitet, så travle perioder, mødeaktiviteter og særlige arrangementer kan understøttes – uden at gå på kompromis med kvaliteten.


“Vi har glædet os til at flytte ind i vores flotte nye rammer, og ikke mindst til at kunne nyde en frisklavet frokost fra vores helt egen bistro sammen med vores kolleger,” fortæller Hanne Kriegbaum, Chief Human Resources Officer i Schou. ”Det er dejligt endelig at kunne tilbyde vores kollegaer hjemmelavet frokost, så madpakken kan blive derhjemme. Schou Bistro bliver også en vigtig del af at kunne samles på tværs af afdelingerne på én lokation.”

”Schou er en virksomhed med en imponerende skala og et stærkt greb om hele værdikæden – fra produktudvikling til distribution. De arbejder med store volumener og høje krav til drift og kvalitet, og det stiller også krav til os som samarbejdspartner,” fortæller Ronny Saul, adm. direktør i Jespers Torvekøkken. ”Vi har mange fælles værdier – som et stærkt fagligt fundament og den der lyst til at gå det ekstra skridt – og det har vi kunne mærke i samarbejdet. Det er den tilgang, der skal til for at skabe en kantineløsning lidt udover det sædvanlige. Det kræver et tæt samarbejde og stor gensidig tillid.”

Den nye bistro åbnede 1. maj med køkkenchef Charlotte Uldrup i spidsen, hvor fokus vil være på den daglige frokost, mødeforplejning og andre opgaver i forbindelse med forplejning.

Om Schou
Schou er en dansk handels- og grossistvirksomhed med hovedsæde i Kolding. Virksomheden udvikler, importerer og distribuerer non-food produkter til detailkæder i hele Europa inden for Home & living. Med et omfattende logistiksetup og mere end 150.000 m² lagerkapacitet i Europa er Schou specialister i at håndtere store vareflows til retail.


Pressekontakt
Mette Munk
Kommunikations- og pressechef
+45 26819085
memu@torvekokken.dk