I det nye år vil skoleelever landet over frisklavet frokost serveret hver dag fra Jespers Torvekøkken

Parat, start, SKOLEKLAR: Når klokken ringer ind til første time i det nye år, vil frokosten tage sig markant anderledes ud for skolebørn landet over. De er nemlig fra 5. januar en del af den nationale forsøgsordning for skolemad.

Pressemeddelelse

Jespers Torvekøkken vil fra januar levere frisk tilberedt frokost til i ca. 2000 elever på folkeskoler i bl.a. Aalborg, Kolding og Lyngby, samt til grund- og gymnasieskolen NGG i Hørsholm.

”Vi vil vise vores bud på, hvordan skolemad kan se ud, når den er varieret, lavet fra bunden og serveret, så der skabes fællesskab omkring måltidet. Hvor maden bliver serveret på fade, så eleverne kan spise sammen, prøve både kendte og nye råvarer, retter og smage og udvikle madmod,” siger Ronny Saul, CEO i Jespers Torvekøkken.

Et fælles projekt

Jespers Torvekøkken fremhæver, at forsøgsordningen kun lykkes, hvis aktørerne løfter i flok og leverer skolemad af høj kvalitet. Virksomheden er derfor en del af Forum for Skolemad, hvor skoler, forskere, leverandører, Madkulturen, forældreorganisationer og andre fagpersoner gennem de seneste måneder har delt viden og erfaringer om alt fra logistik og pædagogik til smagspræferencer og børns trivsel.

Et tidligt opgør med vaner og stærkt forarbejdet mad

Ifølge Jespers Torvekøkken er indsatsen vigtigere end nogensinde. Alt peger på, at stærkt forarbejdede måltider og takeaway fylder mere og mere i børns hverdag. Det smitter af på både trivsel, spisevaner og fællesskaber.

”Skolen er et af de steder, hvor vi kan give børn et reelt alternativ. Men det kræver, at vi tør bryde vaner og introducere dem for rigtig mad,” siger Ronny Saul.

Det bliver en forandring – og det er forventeligt

”Når frokosten pludselig ser anderledes ud, end man er vant til, reagerer man. Det er helt naturligt,” siger Ronny Saul. ”Der vil være skepsis, lidt ekstra madspild i starten og børn, der skal bruge tid på at vænne sig til den nye mad. Det betyder ikke, at indsatsen er forkert – det betyder, at forandring tager tid. Og så skal madmodet nok komme.”

Som en elev siger i en af skoleforsker Louise Klinges undersøgelser om skolemad og trivsel i folkeskolen: ”Jeg kunne egentlig ikke lide boller i karry eller ærter og broccoli, men jeg spiste det hele alligevel!”

Formålet skal stå tydeligt – også når hverdagen presser

Ifølge Jespers Torvekøkken er det afgørende at holde fokus på intentionerne bag ordningen: bedre madvaner, stærkere fællesskaber og større trivsel. Samtidig skal hverdagen fungere, og elevernes og skolernes erfaringer skal løbende bringes i spil.

”Det her er en ny måde at tænke skolefrokost på. Vi skal lytte, justere og lære undervejs,” siger Ronny Saul. ”Målet er ikke bare at levere mad – det er at bidrage til noget, der gavner børnene på lang sigt. Og så skulle vi jo rigtig gerne skabe noget begejstring for god mad også!”
 

Pressekontakt

Mette Munk
Kommunikationsrådgiver
26819085
memu@torvekoekken.dk