Masser af nye kunder i butikken
Virksomheden kan nu tilføje endnu en række nye kunder til listen, der har valgt at nyde madhusets sunde, friske og alsidige frokoster tilberedt af kokke med kærlighed for friske råvarer og en passion for mad.
Jespers Torvekøkken, der blev grundlagt i 1991, har udviklet sig til Danmarks største og mest ambitiøse madhus i Storkøbenhavn, og valgte for fire år siden også at indtage Aarhus området. Det har vist sig at være en stor succes, da en række store virksomheder og institutioner allerede er at finde på kundelisten og der er flere på vej.
Derudover er der godt gang i frokostkøkkenet på Oluf Palmes Allé, der hver dag leverer hundredvis af frokostkuverter direkte ud til kunderne. Væksten ser ud til at fortsætte og derfor leder man allerede efter et nyt produktionskøkken, hvor der er mere plads til at tilberede endnu flere frokoster lavet af årstidens friske råvarer til nye kunder, der løbende føjes til listen.
»Vi har de seneste år fået godt fat i Aarhus området og vores forretning har nu opnået en størrelse, hvor det giver mening, at vi for alvor etablerer os med eget madhus i Aarhus, som vi har gjort med stor succes i Københavnsområdet. Vi ønsker at skabe de bedste faciliteter for tilberedelsen af frokostkuverter til vores kunder. Vi er både glade og ydmyge hver gang, vi bliver valgt som leverandør af frokoster. Foruden vores friske råvarer og høje kvalitet, arbejder vi seriøst og ambitiøst med bæredygtighed, som tilsammen udgør de parametre, vi bliver valgt på, siger administrerende direktør i Jespers Torvekøkken, Ronny Saul.
Som den eneste cateringvirksomhed indgår Jespers Torvekøkken desuden i SDG acceleratorforløbet i UNDP, FNs udviklingsorganisation, hvor virksomheden over de kommende år arbejder strategisk med de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Jespers Torvekøkken har en klar holdning til deres rolle i det samlede økosystem, hvor det ikke alene handler om at tilfredsstille sine kunder men også handler om, at produktionen skal være bæredygtig med fokus på genanvendelse og optimering af råvarer.
For mere information, kontakt:
Ronny Saul
adm. direktør
Mail: rs@torvekoekken.dk
Tlf: +45 70 71 84 90