Passion for ærlig mad og en bæredygtig fremtid

Ny chef i kantine­divisionen

1. oktober tiltrådte Anders Stengaard Leer som ny chef for Kantine­divisionen.

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en ny type mennesker. Alle kokkene i Jespers Torvekøkken for eksempel. Jeg glæder mig til at forstå deres håndværk og faglige stolthed – og til at få et indgående kendskab til hele det univers”.

Anders Stengaard Leer er 40 år, født og opvokset i Skagen i det han selv kalder en ”fiskerfamilie”, selvom hverken hans far eller mor ernærede sig som fiskere.  Men det med at være tæt på naturen – skov, vand og strand er noget der er en integreret del af Anders’ personlighed.

Brøndbyøster

Hjemadressen lyder i dag på Brøndbyøster tæt ved Brøndbyskoven, ved landsbyen. Den gamle del af byen. Tilhørsforholdet til Brøndby kommer også til udtryk i en årelang sympati for byens fodboldhold, Brøndby IF – Vestegnens stolthed.

Anders Stengaard Leer ville egentlig have læst Medievidenskab på universitetet i Aarhus, men en lynkarriere i detailbranchen lagde de planer på køl. I stedet blev det til 21 år i Netto. Flair for købmandskab, ledelse, visionære strategier og butiksindretning – blandt andet – har således bragt Anders helt til tops i den branche, detailbranchen.

Nye udfordringer behøvedes

”Efter 21 år i Netto tog jeg imod en stor stilling i Aldi som ’Managing Director National Sales’. Efter en tid i Aldi, kunne jeg dog mærke, at det var tid til at jeg prøvede mig selv af i en anden type branche. Lyst til i mit arbejdsliv at prøve noget helt nyt.”

Anders havde en række muligheder for nye udfordringer i detailbranchen, hvis det var det, han havde haft lyst til. Men beslutningen om et helt nyt og anderledes professionelt eventyr var taget.

”Jeg er, og har altid været, nysgerrig og opsøgende af natur. Jeg er ikke bange for at udfordre mig selv, hverken professionelt eller privat. Udfordringer er snarere noget, der driver mig fremad og udvikler mig.

Jeg mødte Ronny Saul igennem mit netværk, og vi havde os nogle gode og interessante indledende samtaler. Kemien viste sig heldigvis hurtigt at være god mellem Ronny og jeg på de efterfølgende møder.”

Anders Stengaard Leer er med egne ord leder og købmand. Hans baggrund med mange erfaringer fra en ganske anden branche end kantinebranchen, kommer til at komme vi andre i Jespers Torvekøkken til gode.

Kantiner som rum

Et nyt og anderledes syn på kantinerne som ”rum”, der kan nytænkes og måske indrettes på end anden måde, end vi med ”traditionel kantine-tankegang”, ville gøre det, bliver spændende at følge. Anders er god til at stille spørgsmål og være en kilde til refleksion i forhold til de mennesker, han omgås og deler arbejdsplads med.

”Jeg anerkender Jespers Torvekøkken og Ronny Saul for at være modige og ansætte en, som netop ikke har en forudfattet mening om kantinebranchen. Jeg kan genkende mig selv i Torvekøkkenets værdier og mission, og projektet tiltaler mig på mange måder. Jeg glæder mig meget til at udfordre den traditionelle måde at tænke kantiner på. Jeg håber på at være med til at ændre oplevelsen af en kantine som rum for kunderne, og ad den vej skabe basis for mer-salg. Sidst men ikke mindst ser jeg frem til samarbejdet med mine mange nye kolleger og forretningsforbindelser.”

Anders Stengaard Leer tiltrådte 1.oktober 2022 i Jespers Torvekøkken.