Passion for ærlig mad og en bæredygtig fremtid

Jespers Torvekøkken vinder kantineprisen 2022!!!

Jespers Torvekøkkens kantine på Kopenhagen Fur i Glostrup, med køkkenchef Sofie Rosa Randall i spidsen, har vundet kantineprisen 2022.

Det er med stor stolthed, at vi nu kan konstatere at måneders hårdt arbejde ledsaget af store forventninger og spænding, har udmøntet sig på bedst tænkelige vis. Kantineprisen 2022 blev således uddelt af Landbrug & Fødevarer i dag på Hindsgavl Slot ved Middelfart – og da vinderen af årets pris blev trukket op af gryden, stod der Jespers Torvekøkken!!!

Jespers Torvekøkken overtog for bare halvandet år siden kantinen på Kopenhagen Fur, og det er en stolt kommerciel direktør, Kristina Steenfeldt Madsen, der sætter ord på succesen:

”Vi er meget beærede og taknemmelige over at vinde kantineprisen 2022. Det er en kæmpe anerkendelse af det flotte arbejde, Sofie og hendes team har leveret på Kopenhagen Fur. Jespers Torvekøkken har en klar ambition om at gøre de danske kantiner mere grønne, og Kopenhagen Fur er et fantastisk eksempel på, hvor meget en privat kantine kan flytte sig, når både kunden og teamet er med. Sofie og team kan være så stolte af at modtage denne pris.”

Læs mere her:

Vinderne af Kantineprisen 2022 er fundet (goderaavarer.dk)