Passion for ærlig mad og en bæredygtig fremtid

Jespers Torvekøkken med et imponerende resultat for 17/18

Der er for alvor kommet fart på væksten hos Jespers Torvekøkken, der i disse dage fremlægger de officielle regnskabstal, som afslører en vækst i bruttofortjenesten på 14% med en næsten fordobling af årets resultat

Jespers Torvekøkken styrker dermed deres position i markedet for frokoster

Men ikke kun frokost vækster, det gør kantinedrift og selskabsmad også. Det er især i hovedstads- og Aarhus området, Jespers Torvekøkken for alvor har fået fat i markedet med tilgang af en række nye kunder i årets løb. Med forventninger til en lignende vækst for det kommende år, har man blandt andet planer om at nå endnu bredere ud geografisk.

Den samlede forretning består af leverance af frokostkuverter til små og mellemstore virksomheder, driften af 33 kantiner samt selskabsmad. Væksten for regnskabsåret 1/7-2017 til 30/6-2018 kommer fra alle dele af forretningen og har for alvor taget fart med indtagelse af et nyt og meget større køkken i madhuset i Søborg, der også er gearet til vækstforventningerne de kommende år. For at imødekomme væksten i det jyske, leder man efter et lignende produktionskøkken i Aarhus området.

»Vi er meget stolte over, at vi i år kan levere et regnskab, hvor vi ser en markant fremgang både i bruttofortjenesten og resultatet. Det fortæller, at vores koncept holder, når vi hver dag leverer frokoster, der følger vores madtråd – som udgør nerven i det, vi står for. Nemlig at maden skal være enkel, smage godt og laves fra bunden af sæsonens råvarer med respekt for natur og miljø«, siger Ronny Saul, adm. direktør Jespers Torvekøkken.

Et stigende antal kunder benytter sig nemlig af at shoppe rundt i de forskellige muligheder og har indgået partnerskaber med Jespers Torvekøkken, som giver et bedre kendskab til kundens ønsker, smag og mængde. Foruden at imødekomme ønsker om variation og smag, sætter man hos Jespers Torvekøkken også en ære i at levere de rigtige mængder mad tilpasset den enkelte kunde med fokus på optimal brug af råvarer. Det mindsker madspild som er et af en række tiltag inden for bæredygtig produktion, man de seneste år er kommet meget langt med.

»Vi har i løbet af året oplevet en stor vækst både af nye frokostkunder og kantiner og oplever, at de parametre vi vælges på blandt andet er, at vi tilbyder stor variation til vores kunder i form af vores syv forskellige køkkener samt vores arbejde med bæredygtighed. Her er vi kommet langt med en række tiltag inden for madspild, økologi, genanvendelse, og vi er i fuld gang med at implementere brugen af nedbrydeligt emballage i alle dele af virksomheden«, siger Ronny Saul, adm. direktør Jespers Torvekøkken.

For nylig blev Jespers Torvekøkken nomineret til EY Entrepreneur of the Year, hvor en af begrundelserne for udnævnelsen var virksomhedens ansvarlighed over for medarbejderne. Hos Jespers Torvekøkken ønsker de at bidrage til at hæve uddannelsesniveauet generelt i branchen og har valgt at sende deres ledere og køkkenmedarbejdere på efteruddannelse på akademiniveau, hvor de lærer om ledelse, lean, coaching og kommunikation. Det har haft stor effekt for det daglige arbejde, flowet i køkkenet, dialogen og evnen til at skabe forbedringer.

Med en øget kapacitet, en positiv tilgang af kunder og flere tiltag inden for bæredygtighed har ledelsen hos Jespers Torvekøkken forventninger om at styrke sin markedsposition og dermed at kunne levere yderligere vækst både på omsætning og resultat for det kommende regnskabsår.

Jespers Torvekøkkens årsregnskab for 2013/4 - 2017/18

For mere information, kontakt:

Ronny Saul
adm. direktør
Mail: ​rs@torvekoekken.dk
Tlf: +45 70 71 84 90