Jespers Torvekøkken er Gazelle-virksomhed for fjerde gang
Det er ingen nem sag at skabe den slags vækst, der fortjener en Gazelle – en anerkendelse, der gives til virksomheder, der kan vise positive driftsresultater og mindst en fordobling af nettoomsætningen over fire år.
14-11-2025 00:00:00
Hverken som nyopstartet virksomhed, eller når man har nået den størrelse, vi har i Jespers Torvekøkken.
- Det kræver et særligt drive – også når man møder modstand. At man tør prøve nye ting af, fejle og lære af det. Og så prøve igen! Og igen.
- Det kræver, at man vil og kan levere samme høje kvalitet hver dag – også når det går stærkt, så man har glade kunder, der bliver og kommer tilbage.
- Og så kræver det ikke mindst, at man har et fantastisk team af dedikerede kolleger, der gør det sjovt og spændende at gå på arbejde – om det er i køkkenet eller på kontoret.
Derfor er vi også stolte over, at det er fjerde gang, vi i Jespers Torvekøkken modtager Gazellen.
Men sådan en rejse er heller ikke uden bump på vejen – det vil der altid være. Det stopper os dog ikke fra at bevæge os fremad, for foran os ligger store ambitioner:
- Vi skruer op for den gastronomiske udvikling med etableringen af vores nye foodlab.
- Vi vil skabe endnu flere fede arbejdspladser i branchen, samtidig med at vi sikrer en stærk forankring af vores kultur og fællesskab.
- Vi vil tage et endnu større ansvar for vores klimaaftryk og sociale bæredygtighed – blandt andet gennem vores B Corp-certificering og arbejde med uddannelse af elever og ufaglærte.
- Og vi vil styrke vores position i Jylland, hvor vi i det nye år åbner hele to nye madhuse.
- Oooog meget, meget mere!
Det er aldrig kedeligt i Jespers Torvekøkken – og det bliver det heller ikke foreløbigt.
Derfor er det godt, at vi er sammen om ikke at kede os – i dagligdagen og når vi mødes hele biksen på tværs og fejrer, at det sgu går meget godt i Jespers Torvekøkken.
Så kære medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere:
TAK! Vi glæder os til meget mere i 2026.