Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 22 82 12

Kontaktoplysninger
Buffeter
/54-frokostordning
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Om Jespers Torvekøkken

Sådan startede det…                        

Jespers Torvekøkken blev grundlagt i 1991 af kok Jesper Holmberg ud fra en vision og ambition om at lave herlig, sund og lækker frokost til medarbejderne rundt om i virksomhederne i Storkøbenhavn. Siden dengang er Jespers Torvekøkken vokset støt hvert år og har i dag udvidet med catering af selskabsmad og kantinedrift.

For 25 år siden var der ikke den samme kultur omkring frokostordninger og kantinemad, som vi ser i dag. Jesper Holmberg er en af foregangsmændene i Danmark i forhold til sunde og alsidige frokoster, lavet fra bunden, til virksomheder.

Jesper startede med at være kok på flere af byens bedste restauranter i København. Bl.a. på Kommandanten hvor han var medvirkende til, at restauranten fik sine første stjerner i Michelinguiden. Da det var svært at kombinere de lange og sene arbejdsdage ved toprestauranterne i København med familielivet, startede Jesper som frokostkok hos reklamebureauet BBDO I 1989, og det blev startskuddet til at tænke sund og lækker frkokost, der var lavet fra bunden, ind i travle virksomheder. Hurtig blev BBDO´s kunder og forretningsforbindelser opmærksomme på, at frokost var andet end blot dårlig kantinemad eller at spise ude i byen, og Jesper startede sit eget frokostkøkken i Rørholmsgade på Østerbro. Langsomt spredtes rygtet om den mad, Jesper leverede til forskellige firmaer og virksomheden voksede støt.

I dag laves al maden fra Jespers Torvekøkken i et stort og moderne køkken på Telefonvej I Søborg og virksomheden beskæftiger i dag ca. 120 medarbejdere. Desuden er forretningen udvidet, så Jespers Torvekøkken i dag også varetager kantinedrift og ikke mindst vores elskede selskabsmad, som byder på et stort udvalg af buffeter og menuer som er sæsonbetonede og passer til enhver anledning. Desuden har vi nu stærke samarbejdspartnere mht. lokaler, telte, bartendere osv., så vi ikke bare kan stå for maden, men også alt andet til din fest.

Vores mission og visioner

I Jespers Torvekøkken arbejder vi ud fra en mission om at lave ærlig og herlig mad - med passion. Denne mission indebærer bl.a., at vores mad skal laves af årstidens, friske råvarer, at vores mad skal være for alle, så den er kreativ og innovativ, men ikke prætentiøs.

For at undervise og give, ikke blot vores medarbejdere redskaber til at kunne arbejde efter vores mission, men også for at gøre vores madlavning så gennemsigtig som mulig for vores kunder, har Jesper Holmberg udarbejdet en helt særlig madtråd, som giver helt konkrete bud på, hvad vores mad skal indeholde minimum 80% af, hvad vores mad må indeholde op til 20% af samt, hvad vi aldrig kunne finde på at bruge i vores mad.

Du kan se mere om vores mission og og se vores madtråd lige her.

Vi har mange visioner i Jespers Torvekøkken, og en af dem er at mindske madspild. Vi tilhører en branche, som desværre har et meget stort spild af mad, og meget ofte, er det fuldstændig unødvendigt, så vi har sat os for, for det første at mindske vores madspild, bl.a. igennem optimeringer af vores menuplanlægninger, samt at anvende mere af de enkelte råvarer. Det betyder bl.a. at vi bruger afpudsninger fra kød og grøntsagsrester til at koge fonder på, og at vi serverer ikke bare selve buketterne på fx blomkål, men også stokken. For det andet vil vi genanvende det spild vi, uundgåeligt, har, og sørge for at det bliver gjort til biobrændsel. Derfor har vi bl.a. startet et samarbejde med Daka og er blevet ReFood certificeret. Dette er en certificering der bl.a. er blevet startet af organisationen Stop Spild af Mad, Daka Food og Unilever. Hvis du vil læse mere om ReFood certificeringen, kan du se mere lige her.

Vi vil løbende foretage flere tiltag, og har flere projekter på tegnebrættet der spænder fra helt små tiltag, såsom at indføre mere portionsanretning i vores kantiner til mere omfattende projekter med mere kundeinddragelse, hvor vi fx sammen med vores kunder vil veje madspildet ude i selve virksomheden, når de spiser frokost, for på den måde at gøre brugerne bevidste om deres madspild generelt.