Nytårsmenu

Nytåret skal fejres med venner, familie og lækker mad. Det kan være et større projekt at koordinere og planlægge nytårsmenuen. Bestil nytårsmad hos os, og vi leverer det til din dør, så du ikke skal svinge en eneste grydeske.

Få din nytårsmenu som take away

Nytårsaften er en af de mest festlige aftener på året, hvor venner og familier samles til en sjov aften med lækker mad og drikke, nytårspynt og fyrværkeri. Du har lige stået med julefrokosten, og så kommer nytåret. Det kan være svært at overskue at stå i køkkenet i mange timer så hurtigt igen for at sammensætte den store hjemmelavede nytårsmiddag. Så lad os levere din herlige nytårsmad, så bliver din aften meget nemmere at planlægge, og du får pludselig tid til nytårschampagne, oppyntning og til at danse til den lyse morgen.

Se vores forslag til årets nytårsmenu nedenfor. Vi står klar til at hjælpe og levere direkte til din dør.  

Mad til Nytårsaften

Der er mange elementer, der gør en rigtig Nytårsaften, og maden er noget af det allervigtigste.

Alt efter dit ambitionsniveau og tid, er der mange muligheder for maden. Hvis du selv vil lave maden og har store ambitioner, er der mange forskellige steder, du kan søge inspiration.  F.eks. i den meget populære kogebog Gastromand, hvor der ofte bliver skruet godt op for de gode råvarer og sværhedsgraden.

Hvis du gerne vil servere virkelig lækker og festlig mad og imponere dine gæster, men ikke lige kan finde al tiden eller lysten til at stå med de helt store madprojekter, så er der også masser af andre muligheder. Udvalget af menuer, du blot skal tage med hjem og varme op og anrette, boomer helt vildt i disse år. Især i storbyerne. Vi tilbyder selvfølgelig også nytårsmenuer. Det er den perfekte løsning, hvis du vil slippe for at okse rundt hele dagen, og bare have tid og overskud til at nyde aftenen.

Jespers Torvekøkken har stor erfaring med nytårsmenuer, og vi udvikler dem hver år. Vi holder os altid til nogle klassiske elementer, så du ved, at der altid er noget for de lidt kræsne gæster.  Men der indgår også altid nye og spændende elementer, så menuen byder på noget nyt, som udfordrer dine smagsløg.

Vi bruger altid årstidens friske råvarer, og vores motto om herlig og ærlig mad på en enkel måde gælder i allerhøjeste grad også for nytårsmenuerne. Vi har tre forskellige at vælge imellem i år samt forskellige tilvalgsretter, snacks og kransekage, og sågar også lækre gourmetburgers til dagen efter, så du slipper for kulden og de lange køer op til burgerrestauranten for at få dårlig fast food dagen derpå.

Kontakt os for at høre mere på telefon 7022 8212 eller torvekoekken@torvekoekken.dk.

Borddækning til nytårsaften

Der er mange forskellige måder at gøre nytårsbordet festligt på. Der er den børnevenlige facon med masser af serpentiner og bordbomber, nytårshatte og glimmer, som altid er mega hyggelig og festlig, men du kan også fravælge alt det (det er bedre for miljøet :)), og gå mere klassisk til værks.

Vi arbejder altid med en stil, hvor vi blander det fine med det rustikke. Vi kan godt lide service fra Royal Copenhagen, men det behøver du slet ikke bruge. Du kan sagtens nøjes med dine almindelige tallerkener, og blande dem med nogle fine, gamle glas, et rustikt skærebræt til osten eller måske en flot damaskdug.

Accepter cookies fra torvekoekken.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, når du besøger os.
Du kan altid slette dem igen.