Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 22 82 12

Kontaktoplysninger
Buffeter
/54-frokostordning
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Stop madspild med Jespers Torvekøkken

Der spildes al for megen dejlig mad i vores branche og hjemme i de enkelte husholdninger. Dette kan vi hverken være bekendt overfor de mennesker i verden, som ikke får nok at spise eller overfor vores udpinte planet, og vi vil derfor gøre vores for, at madspild hos os forsvinder så vildt muligt, og vi vil også meget gerne hjælpe dig med at mindske dit eget madspild hjemme i din husholdning. Der er mange facetter ved at reducere madspild, og meget er ude af vores og dine hænder, men der er stadig rigtig meget, vi selv kan gøre som branche og forbrugere i forhold til at ændre vores madkultur. Først og fremmest skal vi blive bedre til at genkende den gode råvarer, også selvom den er mere krum, end den plejer at være, hvis den ser lidt anderledes ud eller andet, og så skal vi som branche være meget mere kreative, så mere fra den enkelte råvare anvendes, og være meget mere kreative i vores anretninger, menutilrettelæggelse og ikke mindst så restemad ikke opleves som restemad.

I Danmark smides der tonsvis af mad ud hver dag. Madspildet starter meget tidligt i værdigkæden omkring mad. Altså dens rejse fra marken, drivhuset og stalden til vores tallerkner.

Under høstning og slagtning bliver nogle madvarer beskadiget, tabt eller andet, og går derved ofte til spilde. Dette er dog en lille del i forhold til de madvarer, der går til spilde under ved beskadigelse under transport eller ved sortering. Når du køber frugt og grønt i supermarkedet, vil du ofte kunne se, at det er klasse 1 produkter, du spiser. Klasse 1 madvarer er de fineste, de mindst fine, klasse 3, er dem, der har fået fugt, frost eller andet under transport eller opbevaring, men klasse 2 er ofte gode, og spiselige råvarer, som bare ikke passer til vores opfattelse af, hvordan en god råvare ser ud. Det kan være æbler, der har fået nogle mindre stød, porrer, der har fået "skægget" klippet skævt eller som er lidt krumme og andre detaljer, som ikke gør noget ved smagen eller holdbarheden af råvaren.

Man mener at ca. 45 % af den mad, der produceres, ender direkte med at blive kasseret. Det er en stor kamp at begynde at gøre op med vores forventninger til, hvordan gode råvarer ser ud, men meget af detailhandelen er gået igang med et stort arbejde for at ændre i vores overbevisninger og vaner ang. mad, for at undgå madspild bl.a. ved at sætte prisen på varer der nærmer sig udløbsdatoen ned, sælge råvarer i mindre portioner osv., men det tager tid. I vores branche er der også ved at ske mange gode tiltag for at mindske madspild. Der er fx flere buffetrestauranter, som giver bøder, hvis man øser mere op på sin tallerken end man kan spise. Dette er ved at være meget udbredt ved bl.a. running sushi, og vi synes, det er et rigtig fint initiativ i processen med at ændre vores madkultur generelt.

Hvad gør vi konkret for at mindske madspild?

Først og fremmest er vores definition af madspild, at det er mad, der smides ud, som kunne være blevet spist af mennesker. Det er altså ikke ananastoppe eller fiskeben - dette betegner vi som organisk affald.

I Jespers Torvekøkken bruger vi alt, overhovedet muligt af en råvare. Vi bruger stokken fra blomkål samt afpudsninger fra kød i lækre fonder eller saucer. Vi bruger ekstra stege som pålæg eller i sandwiches og al det uundgåelige madaffald og organiske affald får vi afhentet af Daka, som omdanner det til biobrændsel. Vi hjælper meget gerne dig og din boligforening, andelsforening, grundejerforening eller andet med en aftale, om at få afhentet organisk affald og madspild, og det kan sagtens gøres til meget overkommelige priser pr. husstand.

Vi lægger også mange tanker i, hvordan vi udformer vores buffeter, så man ikke kommer til at fylde for meget på tallerknen første gang, man går i buffeten. Vi portionsanretter flere ting, så vi bedre kan beregne mængder, og vi er i meget tættere kontakt med vores kunder, så vi ved, hvad de spiser meget af, og hvad de ikke spiser så meget af, så vi kan tilpasse de mængder af de forskellige produkter, vi sender ud, i højere grad. Dette er en ret vanskelig øvelse, da vi gerne vil undgå madspild fra vores buffeter, men gerne vi sikre, at de sidste, der kommer og spiser også bliver mødt af en lækker buffet med flere forskellige valgmuligheder.

Hvad kan du selv gøre, for at undgå madspild?

Der er mange forskellige måder at sørge for at mindske og forhåbentlig helt undgå madspild derhjemme. Først og fremmest er det en god idé at skabe sig et overblik, over hvornår man er hjemme til at spise i løbet af ugen, så man ikke kommer til at lave for meget mad. Der er lavet undersøgelser, der viser, at vi er meget gode til at komme vores rester i plasticbøtter og ind i køleskabet, men at vi ofte glemmer det der, og så smider det ud 4 dage senere i stedet. Generelt er vores tidshorisont fra, hvornår vores syn på rester ændrer sig fra spiselig mad til uspiselig mad 4 dage. Vi betragter det ofte ikke som madspild efter 4 dage, da maden har transformeret sig til affald i vores bevidsthed, også selvom mange madvarer sagtens kan holde sig i længere tid end 4 dage i køleskabet. Dermed har vi ofte en del madspild, som vi ikke selv opfatter som madspild. (Kilde: Fødevarestyrelsen). Flere har gode erfaringer med at planlægge den kommende uge i weekenden. Det sparer også nogle ture i supermarkedet, da man vil kunne købe ind til hele ugen af én omgang. Her kan du indlægge en eller to ugentlige restedage, hvor du kan lave nem aftensmad ved at servere rester fra de foregående dage. (der er en masse gode opskrifter på restemad på Stop spild af mad´s hjemmeside

Lever du mere spontant, uden at kunne planlægge hele din uge i weekenden, er det en god idé at være opmærksom på, at du får gravet dine restebøtter frem,fra køleskabet, så det ikke står og bliver for gammelt. Det er en god idé at være kreativ, for folk, der ofte ikke spiser, hjemme eller kommer for sent hjem til at stå og kokkerere det helt store, ender ofte i fælden, hvor man køber for meget ind i supermarkedet, som ligger i køleskabet. Derfor anbefaler vi, at du køber ind oftere, men i mindre mængder, og husk at tjekke, hvad du allerede har derhjemme, inden du køber ind. Hvis du ofte har forskellige ting i køleskabet, du ikke har fået brugt i løbet af ugen, kan du fx gå herind, her kan du taste ind, hvad du har i køleskabet, og få lækre opskrifter.

Husk, at det allerbedste ved at mindske madspild, er at du passer bedre på vores klode, og at du sparer en masse penge hver måned.