Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 22 82 12

Kontaktoplysninger
Buffeter
/54-frokostordning
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Få masser af inspiration til sommerens grillfester

Sommeren er absolut højsæson for fester. Både de planlagte og de helt spontane, og der er da heller ikke noget bedre end aftensol, kølig hvidvin og duften samt lyden af mad, der simrer på grillen.

Her giver vi dig vores yndlingsgrillopskrifter i forskellige temaer; creoler/cajun og danske sommerfavoritter samt tips og tricks til grillmad.

Ønsker du ikke selv at lave maden, kan vi også stå for grill catering. Vi har en lækker grillbuffet, hvor du også kan få en af vores dygtige kokke med ud og grille alt til perfektion. Se den her.

Det første tema vi vil sætte fokus på på denne inspirationsside er det creolske eller cajunkøkken. Denne særlige måde at krydre retterne på er typisk fra New Orleans, hvor blandingen af det traditionelle, franske køkken, ældgamle afrikanske retter og moderne amerikansk mad er fuldstændig fantastisk, og de intense smagsoplevelser er perfekte til en dejlig grillaften.

Der er forskellige grundelementer i det creolske køkken, og vigtigst af alt er krydderiblandingerne.

Her kommer opskriften på to af vores bedste.

Creolerblanding semi stærk

Creoler krydderblanding

Bland:

2 spsk. hvidløgspulver

2 spsk. løgpulver

2 spsk. tørret oregano

2 spsk. tørret basilikum

1,5 spsk. timian

1 tsk. friskkværnet sort peber

1 tsk. hvid peber

2 tsk. cayennepeber

3 spsk. paprika

3 spsk. røget paprika

3 spsk. salt

Godt sammen og opbevar i en lufttæt beholder.

 

Creolerblanding stærk

Tag blandingen fra før og tilfør en tsk. cayennepeber mere og 1 spsk tørret chili, så er der meget park i din krydderblanding.


Cajunrejer

Cajun rejer

Denne ret er ultralækker. Du kan bruge den om forret eller som en lille hapser/ snack til mens I venter på at grillen bliver varm.

Du skal bruge:

Til 4 pers.

250 g fjord- eller hesterejer

2 spsk. smør

3 fed finthakket hvidløg

1/4 dl tabasco

1/4 dl worcestershire sauce

1/3 dl øl - gerne en mørk

Saft fra en halv citron

2 spsk. af din krydderblanding 

Salt

2 spsk. smør

Finthakket forårsløg.

Baguette eller andet, lækkert brød

Sådan gør du:

Smelt 2 spsk. smør i en gryde over medium varme og tilsæt de hakkede hvidløg, og lad dem simre i smøret til de begynder at blive gyldne. Tilsæt tabasco, worcestershire sauce, øl, citronsaft og krydderiblandingen. Lad det simre til det er reduceret ca. halvt ind. Det tager ca. 6 min.

Tilsæt rejerne og lad dem stege/koge i 1-2 min. på hver side.

Sluk for varmen. Kom de resterende 2 spsk. smør i og rør den godt ud i blandingen. 

Nu er rejerne klar til at blive spist sammen med brød, som du dypper i saucen. Mums!

 

Grillet cajunkylling med sprød salat og grillet majs

Grillet cajunkylling

Denne ret er næsten FOR nem, men det gør jo absolut ikke noget, når den samtidig er er super lækker.

Du skal bruge:

4 kyllingebrystfileter

2 spsk. olivenolie

En portion af en af krydderblandingerne ovenfor.

Et hovedsalat

Et bundt radiser

4 majskolber

Smør

Salt

Sådan gør du:

Pensl de fire fileter i olien. Gnid krydderiblandingen ind i hvert bryst.

Grill fileterne ved høj varme, indtil de når en kernetemperatur på 70 grader. (Brug et stegetermometer).

Krydderblandingen kan godt blive lidt branket, og det kan smage fint i meget små mængder, så skrab det meste væk.

Rens og skyl salathovedet godt, pluk det i store stykker og slyng dem godt fri for vand.

Rens radiserne godt og skær dem i tynde skiver.

Kom salat og radiser i en skål.

Bland 1/3 dl olie og tilsvarende eddike meget gerne balsamico godt sammen og smag til med salt og peber og vend det med salaten i skålen.

Kom de 4 majskolber på grillen uden at fjerne bladene. Fjern blot det hvide "frill" i toppen. Steg majsen på grillen hele vejen rundt (den skal vendes ca. 4 gange) til de yderste blade er helt sorte. Tag majsene af og skræl bladene af.

Server kyllingestykkerne hele, så de beholder saft og kraft med salaten og majsene med koldt smør og salt til. Velbekomme.

 

Cajundessert med banan og pecanpraliné

Banandessert

Banan, karamel og pecannødder er grundelementer i det creolske dessertkøkken, og det er en perfekt afslutning på et krydret måltid.

Denne banandessert er fuld af smag og silkeblød. Vi har kombineret den med pecanpraliné for at tilføre et sprødt indslag.

Glæd dig :)

Du skal bruge, til banandesserten.

2 bananer, skrællet og halveret.

3 spsk. smør

3 spsk. brun farin

4 cl. mørk rom

1/2 tsk. kanel

Mynteblade

4 store kugler vanilieis af god kvalitet.

Sådan gør du:

Smelt smør og brun farin sammen i en tykbundet gryde over medium varme. Du kan passende gøre det over restvarmen fra grillen. Når blandingen begynder at boble, så kom de halve bananer ned i gryden, og giv dem 30 sek. på hver side til de er gyldne.

Tag gryden af varmen og kom rommen i, og kom derefter gryden tilbage på varmen. Lad den blive der til alkoholen i rommen flammer op. Når ilden er døet ud, tager du gryden af igen, og kommer kanelen i blandingen.

Det skal du bruge, pecanpraliné: (De skal laves i forvejen).

2 dl meget grofthakkede pecannødder (hvis du ikke kan få fat i pecannødder kan valnødder også bruges).

1/2 dl rørsukker

1/2 dl fløde 

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 grader.

Bland nødder, sukker og fløde i en skål.

Kom blandingen på en bageplade med bagepapir og spred den ud så tyndt som muligt. Bag i ovnen i ca. 20 min. til blandingen er gylden.

Tag den ud af ovnen, lad den køle af og bræk den herefter i små stykker eller knus noget af den, som du kan drysse det på din banandessert.

Server de 4 bananer på hver sin tallerken sammen med den overskydende karamelsauce sammen med en kugle is og pecanpraliné og pynt med mynteblade.

Værsgo.

 

Vores danske favoritter til grillen

Udvalget af lækre danske retter bugner om sommeren. Her vil vi gerne dele nogle af vores yndlingsopskrifter med dig, og har du forslag til flere gode retter, hører vi meget gerne fra dig på torvekoekken@torvekoekken.dk.

 

Grillet kulmule med asparges og frisk ærtecreme

Grillet kulmule

Kulmule er ofte en lidt overset fisk, men den er meget, meget lækker, især på grillen, og så er det en af de billigere fisk hos fiskehandleren.

Til 4 pers.

Det skal du bruge:

4 kulmulefileter

Et bundt grønne asparges

Lidt olie

200 g friske bælgede ærter

200 g skyr, græsk yoghurt eller andet magert mælkeprodukt.

Et havlt bundt frisk estragon

Saft fra en halv citron

2 spsk honning

Salt og peber

Sådan gør du:

Kom kulmulefileterne på stanniol eller en pande på en brandvarm grill med skindsiden nedad. Krydr. med salt og peber.

Steg dem til de lige præcist er blevet hvide hele vejen igennem, så er de færdige.

De kan være svære at få fri, og det gør intet for smagen, hvis skindet bliver siddende, men det er altid lækkert med sprødt skind.

Halvér aspargesne og pensl dem med olie og krydr med salt og peber, grill dem herefter ganske let på begge sider.

Kom ærterne i en skål sammen med skyr og finthakket estragon. 

Blød honningen ud i citronsaften og rør det godt sammen. Kom det herefter sammen med ærter og skyr og rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber.

Server fisken på en bund af ærtecremen med asparges på siden. Væsrgo!

Hvis du vil lave denne ret som hovedret, så anbefaler vi, at du tilføjer cous cous, kogte hvedekerner eller noget lign. blandet med dild og persille.

Grillet bavette af fritgående ungkvæg serveret med nye kartofler og sommersalat

Bavette til grillen

Kød fra kvæg, der har gået og græsset saftig, dansk græs under åben himmel, smager bare bedre! Bavetten er en udskæring, som stadig er ret ukendt, men den er super lækker og mør, og så passer den perfekt til en lækker grillmiddag.

Til 4 pers.

Du skal bruge:

800 g bavette. (Indgår retten som en del af en grillmenu, så brug 600 g).

Olivenolie

Rosmarin - 4 kviste

Hele peberkorn

Hvidløg - 2 fed

1 kg nye kartofler

Smør 

Persille - et kvart bundt

En pakke feldsalat

En halv bakke jordbær

1/4 l fløde

 1/2 citron

Salt og peber

Sådan gør du:

Knus hvidløg og bland det sammen med 4 spsk. olie, rosmarin, peberkorn og lidt salt.

Gnid den hele bavette godt ind i blandingen og lad det stå og trkke i minimum 4 timer. (Natten over er endnu bedre).

Når du skal tilberede bavetten, skal du varme grillen op til meget høj varme, og give bavetten ca. 10 min. på hver side under låg. Nu er den sprød udenpå og rød og saftig indeni. Er du mere til en medium tilberedning, så giv bavetten 15-20 minutter på hver side.

Kom bavetten i stanniol og et klæde, og lad den trække i 20 min. inden du skærer den op og serverer.

Kom et kilo små, pillede kartofler i en gryde med vand, så kartoflerne kun lige er dækkede. Sæt gryden over på en kogeplade eller grillen med lidt salt. Når vandet koger, så giv kartoflerne 5 min. Tag dem herefter af varmen og lad dem stå i det varme vand i 40 min.

Smelt 50 g smør i en tykbundet gryde. Lige inden, det begynder at boble kommer du persillen, som du har hakket fint, i. Tag herefter gryden af varmen. (Du skal lave saucen lige inden servering, så den er varm og klar, når du skal spise).

Rens salaten rigtig godt, og fjern evt. rødder med jord på. Slyng den herefter fri for vand, og kom den i en skål sammen med jordbærrerne, som du skærer i kvarte.

Bland fløde, saft og skal fra en halv citron, smag til med salt og peber, og fordel ud over salaten.

Nu er du klar til servering.

 

Perfekt grillede pølser med hjemmelavet ketchup og remoulade

Pølser hører sig en rigtig grillaften til, og vælger du gode pølser af en høj kvalitet, er det virkelig lækkert.

Grillpølser

Der er et utal af pølser at vælge mellem i køledisken. Grillpølser med chili, ost, bacon, frankfurtere, grillere og mange andre. Vi anbefaler, at du undgår dem, og køber pølser af en rigtig god kvalitet med masser af kød, gerne hos slagteren, og ellers kan du få gode pølser fra Aalbæk eller Højer pølser i de fleste supermarkeder. Fx kålpølser fra Højer pølser kan fås de fleste steder og er rigtig lækre på grillen.

En pølse må gerne grilles ved høj varme, og den må også gerne sprække lidt så fedt fra pølsen danner et lag udenpå, der kan karameliseres i varmen og give en sprød skorpe.

 

Jespers hjemmelavede ketchup med spark i 

Jespers Ketchup med sprak i

Denne ketchup er super lækker og giver et ekstra pift til din pølse, burger eller pasta :) Og så er den helt uden farvestoffer og konserveringsmidler!

Det skal du bruge:

500 g meget modne tomater

2 mellemstore, syrlige madæbler

150 g løg

1 lille, rød chili

En ds. flåede tomater

15 g salt

Sort peber efter smag og behag

80 g rørsukker

1/2 dl æbleeddike

En knivspids kanel

En knivspids stødt nellike

Ingefær stødt eller frisk efter smag og behag.

Sådan gør du:

Skræl æblerne og skær dem i tern sammen med tomaterne og hak løger fint.

Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde ved lav varme. Kog det i minimum en time, og husk at røre i blandingen ofte, så det ikke bruner eller brænder på.

Blend blandingen til den har en ensartet og glat. Kog den herefter evt. yderligere ind, hviss du ønsker en tykkere konsistens.

Nu kan ketchuppen køles af, kommes på glas og serveres til dine lækre pølser.

 

Jespers Torvekøkkens klassiske remoulade 

Hjemmelavet remoulade

Vi serverer ofte denne remoulade til vores pålæg, lune retter og smørebrød, og den passer også perfekt til en grillpølse.

Det skal du bruge:

Pickles:

Et halvt blomkål

250 g perleløg

250 g gulerod

250 g grønne bønner

1/2 spsk. sennepspulver

1/2 spsk. gurkemeje

1/2 spsk karry

500 g sukker

1/2 L eddike

ca. 120 g Maizena

Sådan gør du:

Snit alle grøntsagerne i små, ligestore stykker.

Blanchér dem godt i vand med lidt salt, dræn dem godt og køl dem straks ned i køleskabet.

Kog eddike, sukker, gurkemeje, karry og sennepspulver sammen. Tilsæt herefter grøntsagerne og lad det simre i 5 min.

Blød Maizena ud i 2 dl koldt vand og rør det i eddike- og grøntsagsblandingen og lad det reducere til ca. 1/3 del.

Tag det af varmen og køl ned.

Mayonnaise:

Det skal du bruge:

2 æggeblommer

ca. 1/2 L olie

1 spsk. eddike

1/2 spsk. sennep

Salt og peber

Sådan gør du:

Pisk blommer, eddike, salt, peber og sennep til blommerne er helt hvide og tyknede. Tilsæt olie lidt ad gangen, mens du pisker til du når den rette konsistens.

Bland mayonnaisen og picklesblandingen fra før sammen i forholdet en til en. Smag evt. til med mere karry og lidt salt og peber. Uhm!

 

Moussekage med sommerbær

Luftig moussekage med skovbær

Denne kage byder på alt det bedste fra det søde sommerkøkken.

Du skal bruge:

Til bunden:

200 g digestive kiks

100 g smør

Til moussen:

4 blade husblas

En halv liter fløde

500 g. fromage frais

140 g. rørsukker

4 spsk. pres evt. nogle af de bær, du skal bruge senere.

100 g hindbær

100 g blåbær

100 g jordbær

100 g solbær

Til saucen:

250 g blandede bær

3 spsk. frugtsaft.

Til pynt. 100 g forskellige bær.

Sådan gør du:

Kom kiksene i en plasticpose og knus dem ved at slå på posen med en kagerulle eller andet stumpt og tungt.

Smelt smørret i en tykbundet gryde, og kom de knuste kiks i smørret. Kom derefter blandingen i en springform og fordel den jævnt i bunden. Stil den på køl.

Kom husblasen i en sål med koldt vand og lad dem opløses i ca. 5 min.

Kom halvdelen fløden i en lille gryde og varm op til den er lige ved at koge. Tag gryden af varmen og kom husblas i en for en efter at du har klemt dem fri for vand. Når de er opløst, skal du køle blandingen lidt af.

Bland fromage frais, sukker, frugtsaft og pisk det godt sammen i en skål. Kom herefter den afkølede fløde og husblasblanding i. Kom herefter bærrerne i. Mas nogle af dem mod siden af skålen, så de går i stykker og kan give saft og farve til blandingen, og rør bær og blanding godt sammen.

Pisk den anden halvdelen af fløden til flødeskum og vend det forsigtigt i blandingen. Kom det i springformen ovenpå kiksebunden.

Bland alle ingredienserne til saucen i en blender, og fordel det i springformen.

Kom friske bær på lige inden servering og den er klar. Mums!

 

Grill catering - det nye sort

Vi bliver generelt mere og mere bevidste om kvalitet- også når vi griller, og det er vi meget glade for. Derfor kan grill catering være en god idé.

Kan du også have lidt problemer med overhovedet at få grillen startet, og er du lidt i tvivl om, hvordan en gennemstegt, medium og rare bøf skal føles? Blev alle kyllingefileterne lyserøde indeni, sidst du grillede? Det er så ærgerligt at bruge en masse tid og energi på at forberede en dejlig grillfest og købe dyre råvarer, som så ikke bliver helt optimale, fordi man ikke har den rette viden eller redskaber til at grille ordentligt. I så fald er det en rigtig god idé at bruge grill catering.

Grill catering er et ret nyt fænomen herhjemme, og det er da også vildt hyggeligt at grille selv, men vil du have et perfekt resultat.

Vi tilbyder ikke blot de bedste af de bedste sommerretter i vores grillbuffet, men vi kan også sende en af vores kokke med ud og grille alt til perfektion. Er du ikke til grill catering, men vil du stadig gerne have catering til din sommerfest så se vores forskellige tilbud her:  Sommerbuffet og Grill catering