Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 70 22 82 12

Kontaktoplysninger
Buffeter
/54-frokostordning
Nyhedsbrev
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Masser af inspiration til mad og drikke til jeres bryllup

Bryllupsdagen er en af de vigtigste i livet. Savner I inspiration til, hvordan jeres dag skal forløbe, hvad I skal servere, og hvor I skal holde festen osv.

Det ekstravagante bryllup med gourmet bryllupsmenu

Her koncentrere vi os primært om mad, men vi skl nok komme med forslag til borddækning osv. også. I forhold til mad til et bryllup, hvor der ikke skal spares på noget, afhænger det meget af, hvornår vielsen kal foregå og hvor lang tid, der er til middagen.

Til receptionen efetr vielsen, anbefaler vi, at du, udover at serverer bryllupskage også sørger for nogle små hors déuvres eller canapéer. Det er meget godt, at dine gæster har noget at spise udover kage, så de ikke bliver alt for sultne inden middagen, som jo også ofte trækker ud over mange timer, da der skal være plads til taler og andre indslag. I Nedenstående kan du se vores forslag til canapéer samt bryllupskager.

Ønsker du ikke selv at stå med canapéer og bryllupskagen kan vi sagten shjælpe dig med det. Vi har et stort udvalg af fingerfoods/ canapéer og vores dygtige konditor kan lave et brag af en bryllupskage til jeres bryllup.  Her kan du se vores udvalg af canapéer.


5 Opskrifter på lækre canapéer

        

 



Små kartoffelkager med regnbueørred

Til 10 pers.

Det skal du bruge:

Til kartoffelmos:

200 g gode kartofler fx æggeblomme- eller aspargeskartofler.

1 dl mælk

20 g smør

Til selve kagerne:

125 g hvedemel

1 medium størrelse æg, let pisket

25 g smør

100 g creme fraiche

100 g varmrøget regnbueørred (kan du ikke få fat i ørred, er laks en glimrende erstatning).

 

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og sørg for at de koges i lige store stykker.

Kog dem i ca. 20 min. til de er møre, og kan moses.

Mos dem herefter med en moser eller et piskeris sammen med mælken, og herefter smørret.

Smag til med salt og peber.

Det er vigtigt at mosen er fast.

Lad mosen køle lidt ned og bland derefter mel og ægget i, så det får konsistens som en dej.

Kom dejen i en stor stegepande og pres den ud, så den er ca. 1 cm tyk. Tag den herefter af panden, og varm smørret op i panden. Kom dejen tilbage i panden og steg den gylden på begge sider.

Udstik herefter stykker af kartoffeldejen (meget gerne i 4x4 cm). Det vigtigste er, at stykkerne er lige store.

Kom en lille klat creme fraiche på hver kartoffelkage og top med varmrøget regnbueørred.

Pynt evt. med dild.

 

Miniature eggs Benedict med vagtelæg

Til 10 pers.

Det skal du bruge:

10 vagtelæg.

Godt brød i tynde skiver

Mayonnaise (se vores opskrift på – link til grill siden)

Serranoskinke

Olie

 

Sådan gør du:

Rist brødet let, så det lige præcis bliver sprødt.

Stik det derefter ud med en rund udstikker (Hvis du vil have det endelige resultat til at se ud som på billedet).

Smør lidt mayonnaise på og kom lidt skinke på. Skær det fx ud i mindre stykker, så det er nemmere at tilpasse brødet.

Lav æggene 2- 3 ad gangen sådan her:

Kom vand i en sautépande, så den er kvart fuld og sæt den over medium varme til vandet begynder at simre.

Smør en bageplade eller et større ildfast fad med olie og kom det ovenpå panden.

Slå hvert æg ud i en skål, og hæld det på bagepladen. Lad det tilberedes meget stille og roligt i 3-5 min., så det er blevet stift, men hvor blommen stadig er helt blød indeni.

Kom ægget ovenpå brød, mayonnaise og skinke og drys med lidt salt og peber. (Hvis ægget skal tilpasses til brødet, som på billedet, så stik det ud rundt om blommen med den samme udstikker som til brødet).

 

Blinis med creme fraiche, rødløg og stenbiderrogn

Denne ret er en klassisk ret, og der er en god grund til, at den bliver ved med at være populær. Den er nem at forberede og anrette og smager fantastisk!

Du skal bruge:

Til blinis:

2 mediumstørrelse æg

En halv tsk. salt

En halv dl kærnemælk

1 dl mælk

75 g hvedemel

75 g fuldkornshvedemel

1 tsk. Bagepulver

Smør til stegning

Til fyld:

500 g stenbiderrogn (husk at de skal være rensede)

1 spsk. havsalt

1 tsk. Citronsaft

1 spsk. olivenolie

4 spsk. hakket rødløg

200 g creme fraiche (helst 38% men du kan også bruge 18%)

 

Sådan gør du:

Kom stenbiderrognen i en kål og rør det sammen med salt, citronsaften og olivenolien. Lad det trække i køleskabet i minimum 30 min.

Blinis:

Kom æggene i en skål og pisk dem let. Kom derefter alle de andre ingredienser i, mens du pisker godt til det bliver en tyk pandekagedej.

Lad dejen hvile i ca. 10 min.

Opvarm en pande (meget gerne en teflon/ slip let) og kom lidt smør på den.

Placér herefter en spsk. af dejen midt på panden og flad den lidt ud. Bag på den ene side til oversiden begynder at boble, og vend derefter. Du kan godt stege 2 – 3 blinis ad gangen.

Anretning:

Kom lidt creme fraiche på blinisen. Herefter en god klat stenbiderrogn og drys

med rødløg.

   

Bryllupskagen

Bryllupskagen er jo en vigtig del af brylluppet. Nogle bruger den til receptionen eller ventetiden inden middagen, andre bruger den som dessert.

Vi har ikke nogle præferencer, men vi vil anbefale, at det er den eneste dessert, hvis I bruger den der, da det er så ærgerligt, hvis der er alt for meget af kagen tilbage dagen efter. Husk også at gemme et stykke kage i fryseren og fejr jeres et års bryllupsdag med det J

Der er mange forskellige muligheder. Den klassiske, engelske bryllupskage som er flere lag eller på stativ, men det bliver mere og mere populært at sætte mindre kager på et stativ, og hvis du selv vil lave din kage og ikke er rutineret i det, anbefaler vi, at du vælger modellen med de mindre kager på et stativ, da det er meget nemmere.

Vil du ikke selv lave kagen, kan du kontakte os på 70228212 eller torvekoekken@torvekoekken.dk så vil vores konditor gerne lave den for dig.

Forskellige værktøjer til bryllupskager.

Der er mange forskellige hjælpemidler til at pynte din kage rigtig flot. Roserne, du kan se nederst på kagen til højre laves fx med en særlig tylle, man kan sætte på en sprøjtepose, og så skal man helst bruge en smørcreme eller marengs som creme hvis man ønsker det udtryk.

Man skal også bestemme sig for, om kagen skal være overtrukket med marcipan eller fondant eller en creme som på billedet.

Du kan også købe forskelligt værktøj, hvad der fx skal være blondemønster eller hjerter i din fondant eller marcipan, hvis der virkelig skal smæk på pynten.

Vi giver dig ikke opskriften på en bestemt kage, men på forskellige bunde og cremer, så kan du selv mixe og matche efter din egen smag.

Lagkagebunde med pære og syltet ingefær

Det er en god idé at bruge noget at fugte dine lagkagebunde med, så de ikke bliver tørre.

I denne første opskrift er det med pære og syltet ingefær, der gør den frisk, og det passer perfekt til en karamelcreme eller en frugtmousse.

Du skal bruge:

1 dl smør – halvblødt

4 dl mel

2 tsk. Bagepulver

1 tsk. Salt

3 dl. sukker

6 store æg

En halv dl fløde

To små skrællede og finthakkede pærer gerne Lukas eller Conferencepærer – de er nemme at få fat i.

En halv dl finthakket, syltet ingefær

1 tsk. vaniljesukker

 

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 grader.

Smør en springform med smør. Gerne 3 af samme størrelse, hvis du har det, så du undgår at skulle skære bunde ud af en kage senere.

Bland mel, salt og bagepulver sammen i en stor skål.

Pisk fløden og sukkeret sammen til det bliver rigtig luftigt, og kom derefter æggene i et ad gangen, mens du stadig pisker.

Bland derefter mel og flødeblandingen sammen, og pisk det rigtig godt sammen.

Vendt herefter vanilje, pære og ingefær i dejen.

Kom dejen i springformen(e) og bag i ca. 40 min. til du kan komme en kødnål eller tandstik i kagen og den er ”ren” når du trækker den op igen.

Har du bagt i én form, så vent til kagen er kølet meget ned og skær den ud i 3 bunde.


Lagkagebunde med hvid chokolade og valnødder

Denne kage går godt med næsten alle slags fyld og smager skønt.

Du skal bruge:

Smør til at smøre springforme med.

3,5 hvedemel

2 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

2,5 dl sukker

2 spsk. vaniljesukker

1,5 dl kærnemælk

100 g god hvid chokolade

50 g. finthakkede valnødder

 

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 grader.

Smør en springform med smør. Gerne 3 af samme størrelse, hvis du har det, så du undgår at skulle skære bunde ud af en kage senere.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål.

Pisk smør, sukker og vanilje sammen. Når blandingen er pisket luftig, så pisk æggene i et ad gangen.

Rør herefter kærnemælken i blandingen.

Fold til sidst chokolade og nødder i dejen.

Kom dejen i springformen(e) og bag i ca. 40 min. til du kan komme en kødnål eller tandstik i kagen og den er ”ren” når du trækker den op igen.

Har du bagt i én form, så vent til kagen er kølet meget ned og skær den ud i 3 bunde.

 

Lagkagebunde med citron

Denne opskrift er rigtig god, hvis du vil bruge en rigtig fed creme til din kage, eller hvis du er til en meget frisk smag.

Du skal bruge:

2,5 dl hvedemel

2 tsk. bagepulver

1,5 dl sukker

2 spsk. revet citronskal

1 dl blødt smør

1 dl fløde ved stuetemperatur

5 store æg

 

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 grader.

Smør en springform med smør. Gerne 3 af samme størrelse, hvis du har det, så du undgår at skulle skære bunde ud af en kage senere.

Kom smør, citronskal og sukker i en skål og pisk det rigtig godt sammen.

Kom herefter fløden, mel og bagepulver i lidt ad gangen og pisk det godt videre.

Kom æggene i en anden skål og pisk dem hvide og luftige.

Når æggene er pisket stive, så fold 1/3 af massen ind i dejen. Gør det efterfølgende med resten af æggemassen.

Kom dejen i springformen(e) og bag i ca. 40 min. til du kan komme en kødnål eller tandstik i kagen og den er ”ren” når du trækker den op igen.

Har du bagt i én form, så vent til kagen er kølet meget ned og skær den ud i 3 bunde.

 

Klassiske lagkagebunde med chokolade

Disse bunde er virkelig gode, og vil gå rent ind hos alle. Men vær lidt forsigtig med, hvad du bruger dem med. De er tungere end de andre bunde, og kan derfor være svære at bruge med en frugtmousse. De er bedre med en karamelcreme, smørcreme eller andet.

Du skal bruge:

2 dl mel

En halv dl kakaopulver

Smør til at smøre formene

1 dl sukker

En halv dl brun farin

1 tsk. bagepulver

En halv tsk. salt

2 store æg

1 dl neutral olie såsom vindruekerne- eller rapsolie

80 g mørk chokolade ca. 50-60 % kakao

1 dl kærnemælk

2 tsk. vaniliepulver (bemærk ikke sukker men pulver)

 

Sådan gør du:

Varm ovnen op til 175 grader.

Smør en springform med smør. Gerne 3 af samme størrelse, hvis du har det, så du undgår at skulle skære bunde ud af en kage senere.

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.

Kom æg, sukker og brun farin i en skål og pisk det godt sammen i ca. 5 min. Kom herefter olien i lidt ad gangen.

 

Mousser og cremer der er perfekte til bryllupskager

 

Passions- og kokosmousse

Denne mousse har dine gæster ikke smagt mange gange før. Den er frisk og let og meget eksotisk og passer rigtig godt sammenmed chokoladebundene, som der er en opskrift på ovenover.

Du skal bruge:

6 blade husblas

6 modne passionsfrugter

160 g kokosfløde (den kan fås i de fleste supermarkeder og ellers i asiatiske butikker)

85 g sukker

3 dl piskefløde

 

Sådan gør du:

Kom husblassen i en skål med koldt vand en ad gangen, så de ikke klister helt sammen og lad dem trække i 5 min.

Skrab al frugten ud af passionsfrugterne, og si dem gennem et klæde, så du sier alle de hårde dele i frugten fra. (Du skal have ca. 3 dl saft, når du er færdig).

Kom kokosfløden, passionsjuicen og sukker i en tykbundt gryde/ kasserolle og varm det op ved svag varme til det simrer.

Tag det af varmen. Vrid dine husblas og kom dem i den varme blanding et blad ad gangen. Rør i blandingen til gelatinen er helt opløst.

Lad blandingen køle ned ligeså stille ved sturetemperatur.

Pisk fløden til skum. Kom halvdelen af passionsblandingen i fløden log fold langsomt sammen. Gør derefter det samme med resten af blandingen.

Kom blandingen i køleskabet og når den er kold, er den klar til at bruge.

Tip: Det smager rigtig godt at dryppe kokosnødde romlikør over bundene, hvis du laver en kage med denne mousse.

Hindbærmousse

Denne mousse er let at lave, let at skaffe ingredienser til og så går den godt sammen med både chokolade og vaniljebundene, der er opskrifter på ovenover. Hindbær og appelsin smager rigtig godt sammen så nedenfor finder du forslaget til en appelsinmousse, som du kan kombinere med i en kage.

Du skal bruge:

300 g hindbær – du kan både bruge friske og frosne.

2 dl sukker

1 tsk. vaniljesukker

4 blade husblas

4 dl piskefløde

 

Sådan gør du:

Kog bærerne op i ca. 1 minut med en lille smule vand. (Det er mest så du er sikker på, at alle evt. bakterier fjernes.

Kom bærerne i en si, hvor de drypper og køler af. Gem saften.

Kom husblas i en skål med koldt vand en ad gangen, så de ikke klister helt sammen. Lad dem trække i 5-10 min.

Mos hindbærerne let med en gaffel og bland sukker og vaniljesukker i bærrene.

Pisk fløden til skum og stil den til side.

Kog ca. en halv deciliter af hindbærsaften op og kom husblassen i. Rør godt, til den er helt opløst.

Tilsæt herefter den varme husblas til hindbær og sukker lidt ad gangen. Rør rigtig godt, så du undgår klumper.

Bland der herefter sammen med flødeskummen og pisk det rigtig  godt sammen.

Stil på køl, og brug den når den er kølet helt af.

Appelsinmousse

Du skal bruge:

En halv L piskefløde

1,5 dl appelsinsaft – ca. fra 3 appelsiner.

2 tsk. revet appelsinskal fra økologisk appelsin.

2 bægre paseuriserede æggehvider

50 g sukker

1 tsk vaniljesukker

1 spsk citronsaft

4 blade husblas

 

Sådan gør du:

Opblød husblasen i i koldt vand i 5-10 min.

Pisk fløde og vaniljesukker stift og vend appelsinsaft og skal i flødeskummet og sæt det på køl.

Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.

Tag husblasen op af vandet og vrid den  og smelt herefter husblasen sammen med citronsaften over et vandbad.

Tag 2 spsk. af appelsinskummen og rør den i den smeltede husblas og vend det derefter i det øvrige skum. Vend det herefter med e piskede æggehvider og sukker.

Sæt det på køl til det er stivnet – gerne til dagen efter.

Moussen er klar til at bruge alene eller sammen med hindbærmoussen nu. Tip! Lav en halv portion af hver slags mousse, hvis du vil bruge begge smage.

 

Opskrifter på bryllupsmenuer med tre retter

Der er mange overvejelser, du skal gøre dig, når du sammensætter din menu. Især, hvis du selv vil lave den. Vi anbefaler, at du får andre til at lave den eller bestiller maden hos os. Ofte vil prisforskellen være minimum, og du slipper for alt arbejdet, bekymringerne osv. og kan bare nyde din dag.

Se vores forslag på en bryllupsmenu på torvekoekken.dk. Vær opmærksom på, at det er et forslag. Vi er altid klar på at lave dine specifikke ønsker.

Forslag på 3 forskellige forretter


Ceviche af tun med avocado, mango og koriander

Denne ret er forholdsvis nem og fuld af smag. Hvis du ikke kan stille det helt så kunstfærdigt op, som på billedet, anbefaler vi, at du bruger et udstikkersæt, hvor du fylder avocado i bunden, mango ovenpå, derefter tun og så pynter med koriander. Det bliver også rigtig flot, når du løfter udstikkeren op, og der står et flerfarvet ceviche ”tårn”.

Det skal du bruge:

Til 10 pers.

Et halvt kilo frisk tun

Et lille rødløg

1 dl friskpresset lime juice

Friskkværnet, sort peber

To store, modne avocadoer

To friske mangoer.

1 dl grofthakket koriander

 

Sådan gør du:

Skær tunen ud i så tynde skiver som muligt. Få evt. fiskemanden til det, og kom skiverne i en skål. Sørg for at tunen er helt kold, inden du skærer den ud, så er det nemmere. Du kan evt. komme den i fryseren i et kvarters tid.

Kom også fintsnittet rødløg , limejuice og lidt peber i skålen og bland det hele godt sammen.

Kom husholdningsfilm hen over skålen, og kom den i køleskabet i en times tid, hvor du vender rundt i skålen hver 20 min.

Skær avocadoen ud i meget tynde skiver

Halver mangoen. Tag stenen ud og skrab frugtkødet ud. Skær det herefter i små tern.

Hak korianderen fint.

Kom en god skefuld mango midt på en tallerken.

Sæt avocadoskiver rundt om som vist på billedet. Kom herefter tun ovenpå mangoen og pynt af med koriander.

Mums!

Luksusrisotto med hummerhaler

Denne forret ser måske ikke ud af så meget, men den er super lækker og profuld af smag.

Du skal bruge:

10 hele jomfruhummerhaler

2 løg

1 fennikel

Smør

4 dl risottoris

2 dl Noilly Prat

1 L hummerfond

150 g frisk parmesanost

Salt og peber

Purløg

 

Sådan gør du:

Kog hummerhalerne i ca. 6 min.

Afkøl dem og pil skallerne fra og skær hver hale i to halve.

Smelt en god klat smør i en gryde og kom hummerskaller, løg og fennikel, svits det hele godt, og hæld herefter 2 liter vand på.

Kog det ind til det halve, så du har en liter tilbage. Si herefter skaller, fennikel og løg fra.

Tag en dyb pande og smelt endnu en god klat smør. Kom risene i og svits dem, dog uden at de tager farve, så rør godt rundt.

Kom herefter Noilly Prati panden til risene og lad det koge ind ved svag varme.

Tilsæt 2 dl hummerfond ad gangen og lad risene opsuge det, før du hælder mere i.

Når risene har opsuget al væden, og er blevet møre, så riv osten og vend den i risene, så den smelter.

Smag til med salt og peber.

Anret en klat risotto på en tallerken og kom to halve haler ved. Pynt af med fennikelstilke eller med purløg.

God appetit!


Iskold agurkesuppe deluxe

Vil du servere noget atypisk, så er denne suppe, der som sådan ikke lyder af noget, men, især til et varmt sommerbryllup, er dette en perfekt forret.

Du skal bruge:

4 agurker

salt og peber

120 g. valnddekerner

3 fed hvidløg

1 L græsk yoghurt eller skyr

4 spsk. citronsaft

4 spsk. olivenolie

Frisk mynte

200 g forkogte fjordrejer eller andre gode rejer

Frisk chili

 

Sådan gør du:

Vask agurkerne og halvér dem på langs. Skrab kernerne ud. Drys dem med salt og lad dem trække i 20 min.

Dryp agurkerne af i en sigte og blend dem sammen med valnødder, hvidløg og yoghurt.

Smag til med citronsaft, olivenolie og mynte. Fortynd evt. suppen med iskoldt vand, så du får den konsistens, du bedst kan lide.

Hak mynte, rejer og chili meget fint og top suppen med det.

Tip- Du kan toppe med dine yndlingsråvarer ligesom du har lyst til!

Mums!



3 fantastiske hovedretter til dit bryllup

Kødet er ofte det vigtigste element til en hovedret, og her er der mange muligheder.

Vi har valgt nogle af vores yndlingsudskæringer ud med tilbehør, som du kan mixe og matche efter din egen smag og sæson.

Oksemørbrad med syltede skalotteløg og grillede sommergrøntsager

Tilbehøret til denne ret er umiddelbart meget sæsonbetonet, men holder du efterårsbryllup, så skift grøntsagerne ud med kål, rodfrugter og svampe.

Du skal bruge:

1 kg oksemørbrad

50 g smør til stegning

Flagesalt og friskkværnet peber

400 g sommerspidskål

300 g asparges, gerne hvide

 

Pommes anna:

1,5 kg kartofler – gerne æggeblomme eller asparges. I hvert fald en fast, gul sort.

350 g smør

 Et bundt frisk, blød timian

Salt og peber

Honningsyltede skalotteløg

10 bananskalotteløg

4 dl mørk balsamicoeddike

6 spsk. akaciehonning

5 kviste rosmarin

 

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i så tynde skiver som muligt. Meget gerne på et mandolinjern.

Smelt smørret og tilsæt timian samt salt og peber mens det smelter.

Når smørret er smeltet, så tag det af varmen og lad det køle lidt ned. Pensl herefter et ildfast fad med noget af smørret.

Læg et lag kartoffelskiver i bunden af fadet, og sørg for, at de kommer så langt ud til kanten som muligt.

Når du har lagt et helt lag kartofler så pensl dem med smør – læg derefter et nyt lag smør og meget gerne også lidt timian hist og her mellem lagene.

Fortsæt til du har brugt alle kartoflerne.

Læg stanniol over fadet og bag det i en forvarmet ovn ved 230 grader i 25 min.

Tag derefter stanniolen af og bag i yderligere 35 min., til kartoflerne er gyldne og sprøde på oversiden.

Pynt af med lidt timian.

Honningsyltede skalotteløg:

Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog balsamicoen op med honning og rosmarin, og lad lagen koge i ca. 2 min.

Skru helt ned for varmen og tilsæt løgene. Lad det herefter simre ved svag varme i 12 – 15 min. til lagen er kogt ind omkring løgene. Afkøl herefter helt.

Grillede grøntsager:

Skær asparges i halve på langs og skær spidskålen i rustikke stykker, og grill den på en pande ved høj varme i lidt smør og olivenolie.Grill herefter aspargesne. Det er en fordel at bruge en grillpande, da den giver de fine grillstriber.

Bland asparges og kål sammen, når du anretter.

 

Kødet:

Steg mørbraden godt af ved høj varme på alle sider. Tag den af varmen og krydr godt med salt og peber(evt. dine yndlingskrydderurter). Steg den færdig i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 30 min. Lad mørbraden hvile i 10- 15 min., inden du serverer.

Servér evt. med en god rødvinssauce.

 

Lammemørbrad med grillede grøntsager og sauce verde

Denne ret er rigtig god til din bryllupsmenu til et forårsbryllup. Her har vi valgt forårsgrønsager og så er det tilmed en rigtig sund mad til fest.

Du skal bruge:

5 lammemørbrad

2 spsk. friskhakket rosmarin

2 spsk. friskhakket timian

1 spsk. meget finthakket persille

3 fed fintsnittede

½ dl olivenolie

Saft fra 1 citron

Salt og peber

 

Grillede grøntsager:

To broccoli

400 g asparges

5 hele zittauerløg

 

Salsa verde:

2 fed hvidløg

2 ansjosfileter

1,5 spsk. finthakket kapers

4 cornichoner skåret i små tern

en god håndfuld friske basilikumblade

en god håndfuld frisk persille

2 spsk. dijonsennep

3. spsk. hvidvinseddike

½ dl olivenolie

Citronsaft efter smag og behag

Salt og peber

 

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser i en frysepose, så det bliver en marinade. Kom herefter mørbraden i, og lad det marinere natten over.

Du kan enten vælge at stege eller grille din mørbrad:

Griller du den, skal den først over indirekte varme i ca. 10 min. og bagefter direkte på kullene i ca. 10 min.

Steger du den på panden, skal du stege den ved høj varme på alle sider og videre i en forvarmet ovn på 180 grader i 10- 15 min.

Skræl og halver løgene. Vend dem i lidt olie og steg eller grill dem ved høj varme, så de brankes nogle steder. De skal ikke være forkullede, bare brankes.

Skær broccoli ud, så du har en buket i toppen og en lang del af stokken med.

Grill disse sammen med hele asparges.

Salsa verde:

Blend alle ingredienserne på nær kapers og cornichoner. Smag den blendede blanding til med salt, peber og lidt citronsaft. Kom cornichoner og kapers i lige inden servering.

Mangler du noget mere gods i retten, så kan du evt. servere med pommes anna fra forrige opskrift.

 

 

Filet mignon med crust af blåskimmenost.

Hertil grillede kartofler og tomater, vintersalat og portvinssauce.

Dette er en sjælden ret i Danmark, men den er meget populær, især i England. Det røde kød og den kraftige ost komplimenterer hinanden perfekt, og dette er en ret, du sagtnes kan bruge til din bryllupsmenu til et vinterbryllup også.

Det skal du bruge:

10 filet mignon

3 spsk. smør

3 fed finthakket hvidløg

1 mellemstørrelse, finthakket løg

4 spsk. finthakket frisk timian

1,5 dl oksebouillon

1 dl portvin

3 spsk. olie

1,5 dl blåskimmelost

0,5 dl panko rasp

2 kg kartofler

10 tomater

Et halvt rødkålshoved, 2 nektariner eller ferskner, balsmico, olie, salt og peber

 

Sådan gør du:

Sauce

Smelt smørret i en tykbundet gryde, kom løg, hvidløg og timian i. Steg til løgene er blevet gennemsigtige og møre. Kom herefter oksebouillonen i, og lad det simre lidt. Kom herefter portvinen i. Kog det op til det er reduceret til ca. en dl væske tilbage. Du kan gøre dette i god tid, det kan sagtens stå i et døgns tid og blive genopvarmet.

Kødet

Varm ovnen op til 175 grader. Tag en pande, der må komme i ovnen, og kom olien i. Steg filet mignonerne ved høj varme på begge sider og kom herefter panden i ovnen i ca. 15 min. til kødet har en kernetemperatur på 63 grader (så er det medium/rare).

Tag kødet ud. Bland panko og ost, og kom en tiendedel af blandingen på hver bøf. Sku op på grill i ovnen, og kom bøfferne ind igen. Hold øje, så du kan tage dem ud så snart osten er smeltet og gylden.

Kartofler og tomater:

Skær kartoflerne i skiver, og kom dem i et ildfast fad sammen med lidt olie. Kom dem i ovnen ved 175 grader i ca. 1,5 time, og vend dem af og til.

Skær tomaterne i halve, Varm en pande op med lidt olie og steg tomaterne ved høj varme på hver side.

Snit rødkålen fint. Halver nektarinerne og skær dem i både. Steg herefter bådene ved meget høj varme i lidt olie på en pande. Fyld et decilitermål 1/3 med balsamico og kom olie i til kanten. Bland det i en skål og smag til med salt og peber.

Vend det hele sammen.

Nu er du klar til servering.

 

Desserter

Vi har valgt 3 lækre dessert valgmuligheder for dig til din bryllupsmenu.

 

Bryllupsmad på budget

Et bryllup kan hurtigt blive en rigtig dyr fornøjelse. Er du til noget mere low key, og har du et budget, så har du her forslag til, hvad du kan lave af lækre, festlige og billigere retter.

Vi kan stadig hjælpe dig med mad udefra, selvom du har et strammere budget, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os på 70228212 eller torvekoekken@torvekoekken.dk

 

3 forskellige, lækre canapéer med billige råvarer.

 

     

 

Blinis med rødbede og svampe

Du skal bruge:

Til blinis:

2 medium størrelse æg

En halv tsk. salt

En halv dl kærnemælk

1 dl mælk

75 g hvedemel

75 g fuldkornshvedemel

1 tsk. Bagepulver

Smør til stegning

 

Fyld:

150 g kogte rødbeder skåret i mindre stykker

3 spsk. creme fraiche gerne 18% eller højere

125 g ricotta

Et lille bundt dild

40 g smør

250 g svampe skåret i skiver – brug dine yndlings der er i sæson

3 fed hvidløg fintsnittet

Salt og peber

 

Sådan gør du:

Blinis:

Kom æggene i en skål og pisk dem let. Kom derefter alle de andre ingredienser i, mens du pisker godt til det bliver en tyk pandekagedej.

Lad dejen hvile i ca. 10 min.

Opvarm en pande (meget gerne en teflon/ slip let) og kom lidt smør på den.

Placér herefter en spsk. af dejen midt på panden og flad den lidt ud. Bag på den ene side til oversiden begynder at boble, og vend derefter. Du kan godt stege 2 – 3 blinis ad gangen.

Fyld:

Blend rødbeder, creme fraiche og ricotta til det er blandet godt sammen og cremet, Smag til med salt, peber og dild. Gem noget dild til pynt.

Smelt smørret i en pande, tilsæt svampe og hvidløg og steg dem til de er godt brunede og gyldne.

Anret blinis på et fad, kom en teskefuld rødbede på, kom lidt svampe ovenpå og pynt til sidst med en kvist dild.


Pindemadder med vandmelon, feta, serrano og mynte

Disse er mega nemme at lave. Du Kan lave dem i god tid, og så smager d fantastisk.

Du skal bruge:

350 g frisk melon i 20 tern

10 skiver serranoskinke, skåret i halve

En blok fetaost på ca. 200 g, skåret i 20 tern

Et bundt frisk mynte

Sort peber

20 Pinde, små spyd eller andet, du har lyst at sætte dem på.

 

Sådan gør du:

Vend fetaternene i friskkværnet sort peber, så de krydres let.

Kom et tern vandmelon, feta, sammenrullet skinke og et blad mynte på hver pind.

Nu er de klar. De kan sagtens stå i køleskabet i et par timer, men skal helst serveres meget tæt på servering.

 

 

Bruschetta med roquefort og fersken

Denne canapé er super hurtig at lave, billig og smager så fuglene synger.

Du skal bruge:

Et godt flute, baguette eller andet brød du kan skære ud i 20 små stykker.

3 ferskner

ca. 300 g roquefort

Lidt rucola

 

Sådan gør du:

Skær brødet i 20 skiver af ca. 0,5 cm, og rist det let.

Skræl fersknerne, halver dem, tag stenen ud og skær fersknen i tynde skiver.

Rens rucolasalaten og slyng den godt fri for vand.

Smør en god klat roquefort på hver skive brød og kom herefter et par skiver fersken ovenpå og top/ pynt med rucola.

 

 

Bestil catering til dit bryllup

Et bryllup er en af de vigtigste begivenheder i livet, og ligegyldigt om man drømmer om det helt store slotsbryllup eller en afslappet dag med fadøl og grill, skal alt klappe, så man kan slappe af og nyde dagen.

Vi tilbyder selvfølgelig lækre buffeter og menuer til bryllupper, men kan også hjælpe med alt det andet såsom at finde det perfekte sted for dit bryllup, leje af telt til haven, leje af borde, service osv., drikkevarer og ikke mindst servering.

Vi har mange års erfaring med catering og planlægning af bryllupper, så tøv ikke med at spørge os om gode råd, få referencer eller få os til at arrangere det hele.

Gå ikke på kompromis med maden til et af livets største dage. Vi ved at dette er en meget vigtig opgave og tager den meget seriøst. Vi har tre forskellige muligheder for mad til dit bryllup hvad enten du er til buffet, menu eller en skøn kombi.

Maden er lavet fra bunden af årstidens friske råvarer ud fra vores filosofi om at lave ærlig og herlig mad på en enkel måde. Det, der gør vores mad ærlig er at du får mad lavet af den rene og gode råvare. Vores mad er herlig, fordi den er for alle samtidig med at vi er kreative og følger tidens tendenser og trends og den er enkel, fordi vi ikke er prætentiøse eller snobbede i vores madlavning.

Du kan se hele vores udvalg lige her